Mens den prægraduate undervisning i retsodontologi kan være af varierende omfang, er der et bredt udvalg af postgraduate forløb, certificeringsprogrammer og hands-on træningstilbud når det gælder retsodontologi.

I de nordiske lande er det en lovmæssig og etisk pligt for sundhedspersonale, herunder tandplejeteamet, at rapportere mistanke om vold i hjemmet.

Bidmærkeundersøgelser har igennem årtier været et arbejdsfelt inden for retsodontologien; men ifølge den videnskabelige litteratur om emnet har de været udsat for alvorlig kritik igennem lige så mange år.

I Danmark praktiseres retsantropologi primært af retsantropologer eller -patologer med tilknytning til et af landets tre retsmedicinske afdelinger. Det retsantropologiske arbejde har overvejende fokus på specifik knoglemorfologi for at kunne fastslå bl.a. alder på dødstidspunktet, biologisk køn, kropsbygning samt befolkningsmæssige tilhørsforhold.

Retsodontologisk identifikation af en ukendt afdød person beror på en objektiv sammenligning mellem den afdødes tandstatus (post mortem-data) og indsamlet odontologisk information om en savnet person (ante mortem-data). Processen er således afhængig af, at tandlæger leverer gode journaler.

Identifikation af humane ligrester er og bliver en retsmedicinsk nøgleaktivitet ved massekatastrofer. Dels som en fundamental menneskeret, dels af juridiske, etiske, medborgerlige og kriminaltekniske grunde.

I dag er der på verdensplan 150 millioner børn under fem år, som ikke er registreret og ikke har nogen fødselsattest Det vil sige, at et ud af fem børn mangler dette vigtige dokument, der bekræfter, at de er registrerede, er afgørende bevis for deres nationalitet og desuden sikrer deres fundamentale rettigheder.

Denne artikel er en introduktion til temaet Retsodontologi 2026, hvori nordiske og internationale forskere giver en opdateret gennemgang af denne særlige gren inden for odontologien.

INTERPOL’s retningslinjer for identifikation af katastrofeofre (Disaster Victim Identification, DVI) angiver odontologisk sammenligning som en af de tre primære identifikationsmetoder – sammen med DNA og fingeraftryk.

Ud over identifikation af ofre for forbrydelser eller ulykker anvendes aldersvurdering i stigende grad i forbindelse med udredning af alderen på uledsagede børn og unge, der søger asyl.