Denne artikel diskuterer forskellige tilgange til klinisk håndtering og refererer den retningslinje, som European Federation of Periodontology har udarbejdet.

Overvåget tandbørstning i skoleregi har været anset som en middel til forebyggelse af caries hos børn og udjævning af socioøkonomiske uligheder i tandsundhed, men effekterne er omdiskuterede.

Formålet med studiet er at undersøge effekten af fluoridfrie mundhygiejneprocedurer. Forskerne søgte i tre elektroniske databaser efter relevante systematiske oversigter og inkluderede seks artikler, hvoraf tre havde lav eller moderat risiko for systematiske skævheder.

I 1970’erne var caries og parodontale sygdomme meget udbredte i alle de nordiske lande. Nu er cariesudbredelsen meget lav for de fleste i de yngre generationer, mens gingivitis og parodontitis stadig er almindeligt forekommende blandt voksne i de nordiske lande.

Tandtråd er den mest benyttede og undersøgte metode til approksimalt renhold. Det er imidlertid påvist, at interdentalbørster er mere effektive til at fjerne approksimal plak, og de er især indiceret til patienter med parodontal sygdom, hvor patienterne ofte har større approksimalrum mellem tænderne.

Nyere forskningsresultater tyder på, at en persons tilbøjelighed til at udvikle gingivitis og/eller parodontitis ikke kun skyldes mængden af biofilm eller overvægt af specifikke potentielle patogener. Der er snarere tale om, at værtens inflammatoriske respons mod den dentale biofilm og dennes virulensfaktorer påvirker de forskellige kliniske forløb i retning af gingivitis og parodontitis.