”Tandlægerne skal ikke betale regningen for politikernes løfter”

Hvorfor genopstiller du som formand?
- At være formand for Tandlægeforeningen har været et af de mest spændende og meningsfulde kapitler i mit arbejdsliv. Vi har styrket tandlægernes sundhedspolitiske position, men vi står samtidig foran nogle af de største forandringer i fagets historie.

- Jeg genopstiller, fordi jeg sammen med hovedbestyrelsen vil sikre, at tandlægerne får reel indflydelse på de beslutninger, der kommer til at forme vores fag i mange år fremover. Vi har brug for en stærk tandlægeforening, der både kan samarbejde konstruktivt og sige klart fra, når medlemmernes interesser og faglige vilkår er på spil.

Hvad er din vigtigste bedrift som formand?
- Jeg er stolt af, at vi har været med til at placere tandsundhed langt højere på den politiske dagsorden. Vi har i årevis argumenteret for, at sygdom i tænderne skal betragtes på lige fod med sygdom i resten af kroppen. Det budskab har nu for alvor vundet politisk gehør, og Tandlægeforeningen er blevet en faglig stemme, politikerne lytter til. Men politisk opmærksomhed er ikke et mål i sig selv. Den skal omsættes til bedre tandsundhed og ordentlige vilkår for tandlægerne.

Hvad er de største udfordringer for Tandlægeforeningen og tandlægefaget lige nu?
- Uden sammenligning den kommende reform af voksentandplejen. Jeg deler ambitionen om mindre ulighed i tandsundhed. Ingen skal undvære nødvendig tandbehandling på grund af økonomi. Men jeg er stærkt bekymret for, om regeringens økonomiske ambitioner står mål med dens løfter. Allerede nu tegner der sig et billede af, at de afsatte midler ikke rækker til det behandlingsniveau, befolkningen er stillet i udsigt. Samtidig har vi en betydelig kapacitetsudfordring.

- Gratis tandpleje skaber ikke i sig selv flere tandlæger eller flere behandlingstimer. Og den eksisterende tilskudsordning er allerede under voldsomt pres. Jeg har tidligere sagt, at voksentandplejen, som vi kender den, balancerer på en knivsæg. Det mener jeg fortsat.

- Når tandlæger risikerer at skulle tilbagebetale honorarer for at behandle patienternes sygdom, fordi en politisk fastsat økonomisk ramme overskrides, har vi et grundlæggende problem. Forringes vilkårene yderligere, risikerer vi, at flere klinikejere vælger at stå uden for den offentlige tilskudsordning. Det er ikke en trussel, men en reel risiko, som politikerne bør tage alvorligt.

Hvordan vil du gribe udfordringerne an?
- Først og fremmest ved at stå fast på, at tandlægerne ikke skal betale regningen for politikernes løfter. Hvis regeringen ønsker vederlagsfri tandpleje, må den også sikre finansieringen og kapaciteten. Man kan ikke love befolkningen behandlinger og bagefter sende regningen til de tandlæger, der udfører dem.

- Tandlægeforeningen skal bidrage konstruktivt til en reform, der reducerer uligheden og sikrer behandling af høj kvalitet. Men vores medvirken kan ikke tages for givet. Vi skal have reel indflydelse, og vilkårene skal være fagligt og økonomisk forsvarlige.

- Den privatpraktiserende tandlæge skal fortsat være den naturlige tovholder for patientens tandsundhed, og behandlingsvalget skal træffes i samråd med patienten ud fra faglige behov – ikke ud fra, hvad der er billigst for staten.

- Samtidig skal vi sikre, at den kommunale tandpleje ikke pålægges nye opgaver uden de nødvendige ressourcer. Vi har allerede set, hvordan udvidelsen af børne- og ungdomstandplejen har presset kapaciteten og bidraget til ventelister. Den fejl må vi ikke gentage. Vores offentligt ansatte kolleger skal heller ikke betale prisen for politiske ambitioner.

- Jeg ønsker en reform, der giver flere danskere adgang til god tandpleje. Men den er først en succes, når patienterne faktisk kan få den nødvendige behandling, og der er tandlæger til at udføre den. Vi vil gerne være med til at løfte tandsundheden i Danmark. Men ikke på bekostning af vores medlemmers økonomi, faglige frihed eller arbejde.