Det er en torsdag eftermiddag i januar, og tandlæge David Kejan åbner døren for sin næste patient. En ældre rødhåret kvinde, som ikke har været i klinikken siden krigens begyndelse, lægger sig til rette i den blå tandlægestol. Med lavmælte stemmer vender de de seneste to års begivenheder.

Som så mange andre indbyggere i den ukrainske hovedstad Kyiv søgte kvinden tilflugt i det vestlige Ukraine, da Rusland indledte sin invasion den 24. februar 2022.Nu er hun tilbage i den familieejede tandlægeklinik Med-Deo i Kyivs vestlige Svjatosjynskyj-distrikt, og det samme er normaliteten – sådan da. På næsten daglig basis lyder luftalarmerne over den ukrainske hovedstad, og tidligere samme uge blev en person dræbt og mindst 22 såret, da Rusland sendte en bølge af missiler ind over byen.

David Kejan fortæller, at hans patienter af og til spørger ind til, hvad der vil ske, hvis der kommer en luftalarm eller et angreb, mens de er i tandlægestolen.
– Det er især patienter, der skal i narkose, som spørger: ”Doktor, nu forlader du os ikke, hvis der sker noget, vel?” Vi ville selvfølgelig aldrig forlade vores patienter. Vi har et beskyttelsesrum under klinikken, og hvis det bliver nødvendigt, tager vi patienten med derned og færdiggør operationen, fortæller han.

Kreative løsninger
Hvordan tandlægerne i klinikken reagerer på luftalarmerne, afhænger af den konkrete situation. Det forklarer Olena Bogdanova, der ejer klinikken sammen med sin familie. Ofte lyder alarmen i hele Ukraine på én gang, fordi et såkaldt MiG-31-bombefly er lettet fra en base i Rusland – et scenarie, der typisk ikke får Kyivs indbyggere til at stimle sammen på metrostationer og i beskyttelsesrum.
– I det tilfælde stopper vi ikke med at arbejde, men hvis vi kan læse, at der fx er missiler på vej mod Kyiv, lukker vi selvfølgelig ned, hvis det er muligt, for det kan ikke altid lade sig gøre at stoppe en behandling fra det ene øjeblik til det andet.

Da Rusland udførte et omfattende missilog droneangreb på Kyiv og flere andre ukrainske byer tidligt den 2. januar, tog klinikken en beslutning om at holde lukket resten af dagen. Efter angrebet tidligere på ugen åbnede klinikken som vanligt, men på den slags dage er det ikke unormalt, at personalet er påvirkede af det, der er sket:
– Så taler de med hinanden om, hvad de har hørt og set, og så fortsætter de ellers med at udføre dagens arbejde. Men hvis nogen føler, at de ikke er i stand til at arbejde, er det bedre, at de bliver hjemme og 
får hvilet sig lidt, siger Olena Bogdanova.

Sammenlignet med de udfordringer, MedDeo-klinikken måtte slås med i løbet af krigens første år, fremstår de nuværende problemer med missilangreb og luftalarmer mere overkommelige. Den 24. februar er det to år siden, at Rusland indledte sin invasion og sendte sin 64 km lange militærkonvoj i retning af den ukrainske hovedstad. Bomberne regnede ned over Kyiv, og som så mange andre ukrainske tandlæger lukkede klinikken ned. 

I løbet af få dage tog russiske tropper kontrol over flere af Kyivs nordlige forstæder, bl.a. landsbyerne Butja og Irpin, hvor der senere blev fundet massegrave og dræbte civile i gaderne, som var blevet skudt på klos hold blot omkring 15 km fra klinikken. På det tidspunkt besluttede Olena og hendes familie at åbne en klinik i en baggård i det centrale Kyiv, hvor patienter med akut opståede smerter kunne komme og få gratis behandling. 
– Det var en lille klinik med bare en enkelt stol til behandlinger. Der manglede udstyr og materialer, så af og til var vi nødt til at hente nogle fra denne klinik, som lå i et af de farligste områder af Kyiv. På et tidspunkt var der en raket, der slog ned lige i nærheden, så vi har været heldige, at vinduerne ikke engang blev slået ud.

I maj 2022 kunne familien endelig genåbne klinikken i Svjatosjynskyj-distriktet, men til en helt ny virkelighed end den, de havde været vant til. Mange ansatte var flygtet, og klinikken måtte køre på halv kapacitet. I løbet af efteråret intensiveredes de russiske luftangreb, som især var målrettet Ukraines energiforsyning, hvilket betød, at tandlægerne ofte mødte ind til en klinik uden strøm, varme og internet. 
– Det var et problem, som vi hele tiden forsøgte at løse. Hvis en patient fx skulle sidde i tandlægestolen i to timer, sørgede vi for at pakke vedkommende ind i tæpper. Men det er nemmere nu, og vi har også forberedt os godt på denne vinter, siger Olena Bogdanova

Gået ud over ukrainernes tandsundhed
De udfordringer, hun og hendes kolleger har oplevet, har de langtfra været alene om. På tværs af hele landet har Ruslands invasion kompliceret tandlægers arbejde, siger Nataliya Hasiuk, der er professorvedtandlægefakultetet på Ternopils medicinske universitet og har været medansvarlig for at indsamle humanitær bistand for den ukrainske sammenslutning af tandlæger.
– Med invasionen blev aktiviteterne i medicinske laboratorier delvist suspenderet, 
hvilket gjorde det svært at udføre diagnostik ud fra et evidensbaseret medicinsk perspektiv. Allerede i løbet af de første dage stod mange tandlæger – især dem i de besatte områder – over for en akut mangel på 
lokalbedøvelse, suturmaterialer og operationsafdækning. Senere opstod der mangel på tætningsmaterialer, antiseptika, desinfektionsmidler, handsker og masker, fordi lagrene var ved at være brugt op, siger hun.

Sammen med sine kolleger fra den Ukrainske Sammenslutning af Tandlæger tog hun initiativ til at række ud efter hjælp hos sine internationale kolleger gennem World Federation of Dentists (FDI). Allerede den 
30. marts 2022 ankom den første humanitære forsendelse fra litauiske tandlæger, og flere andre fulgte trop.
– Den største udfordring var at få transporteret hjælpen til de besatte områder, men vores kolleger var til stor hjælp, og mange bidrog til at koordinere indsatsen og køre ud med varerne i deres egne biler, siger hun.

Selvom mange tandlæger stadig mangler fx lokalbedøvelse, oplever Nataliya Hasiuk, at hendes kolleger har været gode til at tilpasse sig de nye omstændigheder, de pludselig har måttet vænne sig til at arbejde under, og hun er imponeret over, hvordan krigen har fået det ukrainske tandlægesamfund til at stå sammen og så mange tandlæger til at arbejde frivilligt for at hjælpe deres kolleger.

Men de forringede muligheder for at komme til tandlægen og den svære situation, som alle ukrainere har befundet sig i, er utvivlsomt gået ud over ukrainernes tandsundhed, vurderer hun:
– Når folk udsættes for længerevarende stress, ændrer deres vaner sig. Folk ryger typisk mere, spiser mere sødt og drikker mere alkohol end normalt. Deres personlige motivation til at gå til tandlægen falder, og mange 
i besatte områder har slet ikke haft den mulighed. Utilstrækkelig mundhygiejne fører til dannelse af plak og udviklingen af tandsygdomme i tændernes hårde lag, såsom caries og tandkødssygdomme. Derudover påvirkes tænderne af de negative reaktioner, patienter har på stress, såsom kæbepres eller tænderskæren, og fejlernæring og stressrelaterede forhold, som påvirker fordøjelsen, har forårsaget en stigning i tilbagevendende aftøs stomatitis hos børn og unge, siger Nataliya Hasiuk.