Et landsdækkende koreansk kohortestudie viste, at patienter med psoreasisgigt har øget risiko for bl.a. caries.
DATO:
Patienter med psoreasisgigt har øget risiko for caries, en dodontisk samt parodontal sygdom. Det viser et landsdæk kende koreansk kohortestudie. Forskerne fremhæver på den baggrund behovet for regelmæssig kontrol af patienternes orale sundhed.
Forskerne anvendte data fra den koreanske sygesikring og identificerede 40.920 voksne med nydiagnosticeret psoriasis gigt. De blev sammenlignet med 204.468 kontrolpersoner matchet på alder og køn. Personer, der havde fået registreret en tandsygdom i året inden diagnosen, blev ekskluderet.
Forekomsten af nye tilfælde blev beskrevet som antal nye tilfælde per år under opfølgning. Alle odontologiske syg domme var registreret relativt sjældent. Hvad angår caries, fandt man eksempelvis 0,71 til fælde per 1000 år i psoriasisgruppen og 0,43 tilfælde per 1000 år i kontrolgruppen. Efter korrektion for bl.a. rygning, diabetes, indkomst, overvægt, alkoholfor brug, hypertension og brug af sundhedsvæsenet svarede det til en øget risiko på 34 %. Tilsvarende for endodontisk og parodontal sygdom fandt man en forøgelse på hhv. 63 % og 27 %. Risikoen var bl.a. forhøjet for akut og kronisk gingivitis samt aggressiv og kronisk parodontitis.
Der blev ikke fundet en statistisk sikker øget risiko for gingivale forandringer eller tandtab. Studiet bygger på administrative data og kan derfor være påvirket af fejlklassifikation. Forskerne havde desuden ikke oplysninger om bl.a. mundhygiejne, kost, sygdommens svær hedsgrad eller efterlevelse af behandlingen. De påpeger også, at patienter med psoriasisgigt kan få registreret flere odontologiske sygdomme, fordi de oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet.
Kilde
Kong S, Kim KE, Kwak EJ et al. Patients with psoriatic arthritis have increased dental comorbidities: a nationwide population-based cohort study in Korea. Acta Derm Venereol 2026;106:0270.
