Parietal perforation

En patient møder op til rodbehandling forud for hemisektion af 7-. Der tages røntgen for kontrol af filens placering i kanalen, og det konstateres, at der er lavet en parietal perforation mesialt, som er blevet tolket som kanalindgange. Lær af den utilsigtede hændelse her.

DATO:

Patienttilfælde
En patient møder op til rodbehandling forud for hemisektion af 7-. ­Patienten bedøves, der åbnes til pulpacavum, kofferdam anlægges, og kanaler findes. De mesiale kanaler bløder meget. Apexlokator vil ikke indikere, hvor filen befinder sig i kanalerne. Der tages røntgen for kontrol af filens placering i kanalen, og det konstateres, at der er lavet en parietal perforation mesialt, som er blevet tolket som kanalindgange. Det ender med, at 7- ekstraheres.

Læring
Inden der åbnes til pulpacavum, er det vigtigt at orientere sig i tandens morfologi og hældning. 7- var i dette tilfælde mesialt kippet, hvilket blev delvis overset. Derudover bør kofferdam først anlægges, når alle kanaler er lokaliseret. Apexlokator kan ikke anvendes i fugtige kanaler.

emner