Mundslimhinde og spytkirtler er målorganer 

SARS-CoV-2-virus binder sig til ACE2-receptoren (Angio- tensin Converting Enzyme), som bl.a. findes i stort antal i epitelceller i mundslimhinden (især tungen) og i spytkirtlerne.
 

Orale forandringer

Fire ud af fem patienter med COVID-19 oplever smagsforstyrrelser (dysgeusi).

Der er desuden beskrevet læsioner i mundslimhinden hos nogle patienter med aktiv COVID-19-sygdom.

Især tungen rammes af aftelignende ulcerationer hos patienter, som ikke tidligere har lidt af after; men også erytem, deskvamativ gingivitis og nekrotiserende gingivitis forekommer.

Smagsforstyrrelser og slimhindeforandringer optræder tidligt i sygdomsforløbet, og tandlægen bør derfor være opmærksom på disse symptomer, så patienten kan blive undersøgt for COVID-19.
 

Spyt indeholder virus

SARS-CoV-2-virus forekommer rutinemæssigt i spyttet hos patienter, der er smittet med COVID-19. Derfor kan spytprøver principielt anvendes til diagnostik af sygdommen.

Præliminære data tyder på, at en spytprøve giver lige så pålidelige resultater som de mere ubehagelige svælg- og næsepodninger.

Spyt er også en væsentlig kilde til spredning af smitten.
 

Dentale aerosoler kan bringe smitten videre

Dentale aerosoler dannes ved brug af fx airrotor, turbine, trefunktionssprøjte, ultralydsapparat, airscaler eller sandblæser.

Aerosolerne indeholder komponenter fra saliva, næse- og svælgsekreter, plak, blod, tandvæv og de materialer, der anvendes eller fjernes under behandlingen.

Minimal smitterisiko for tandplejepersonale 

En amerikansk forskergruppe har beregnet den årlige risiko for, at en fuldtidsarbejdende tandlæge, tandplejer eller klinikassistent i forbindelse med sit arbejde bliver smittet med COVID-19 og dør af sygdommen.

Risikoen er 0,008 % forudsat korrekt anvendelse af personlige værnemidler. For personer under 70 år er risikoen tæt på nul.

Ingen forskningsprojekter har belyst patienternes smitterisiko endnu.
 

Sådan kan smitterisiko på klinikken kontrolleres 

 

Korrekt brug af personlige værnemidler
Patienter skyller mund i desinficerende middel inden behandling 
Konsekvent brug af kofferdam
Begrænsning af aerosoldannende procedurer under pandemien 
Grundig udluftning
 

Mundskylning

Mængden af virus og andre mikroorganismer i dentale aerosoler kan nedbringes med mere end 65 %, hvis patienterne skyller munden med desinficerende midler inden behandlingen.

Internationale kilder anbefaler fx 0,5-1 % brintoverilte, 0,12 % klorhexidin, 0,05 % CPC eller essentielle olier.

I relation til SARS-CoV-2-virus er det en fordel, hvis mundskyllevæsken indeholder alkohol.

Klorhexidin uden tilsætning af alkohol har ingen antiviral virkning.
 

Kofferdam

Ved brug af kofferdam under aerosoldannende procedurer eliminerer man risikoen for spredning af mikroorganismer fra spyt og mundhule.

Eneste kontaminationsrisiko kommer fra den tand, der behandles.

Man har beregnet, at mængden af mikroorganismer, der spredes under fx præparation, kan reduceres med 70-90 % ved brug af kofferdam.
 

Cytokiner forværrer sygdomsbilledet

Forhøjet mængde IL-6 øger risikoen for, at indlagte patienter med COVID-19 får respiratorisk svigt og må lægges i respirator.

IL-6 er et proinflammatorisk cytokin, der ofte forekommer i forhøjet mængde ved ubehandlet parodontitis.
 

Bakteriel superinfektion forværrer sygdomsbilledet 

Bakteriel superinfektion forekommer ofte ved virusinfektioner i luftvejene, og orale bakterier kan give anledning til pneumoni hos ældre og svækkede personer.

Hos de hårdest ramte COVID-19-patienter ses forhøjet forekomst af neutrofile granulocytter, hvilket tyder på bakteriel infektion, og der er påvist forekomst af parodontitisbakterier og andre orale mikroorganismer hos patienter med kompliceret forløb af COVID-19.
 

Parodontalbehandling er gavnlig

IL-6-niveauet reduceres betydeligt efter udvidet tandrensning og tandrodsrensning.

Mængden af parodontitisrelaterede bakterier reduceres også betydeligt.
 

Mundhygiejnen er vigtig

En del forskere anser dårlig mundhygiejne for en risikofaktor for kompliceret forløb af COVID-19.

Med sufficient mundhygiejne kan man reducere bakterietrykket fra mundhulen og nedbringe risikoen for superinfektion med orale mikroorganismer.

Endelig er det vist, at forbedring af mundhygiejnen kan reducere både forekomst og dødelighed af pneumonier hos plejehjemsbeboere.