De fleste vil i dag finde det uacceptabelt at mangle en incisiv. Manglen kan påvirke talen og tyggeevnen, men er først og fremmest socialt invaliderende. I enkelte tilfælde kan problemet måske løses ved at udbygge nabotænderne med komposit plast; men sædvanligvis skal der mere omfattende behandlinger til. Denne guide, der er baseret på svenske og danske erfaringer, opregner fordele og ulemper ved en række behandlingsmuligheder. I sidste ende er valget af behandling dit og patientens.
TEKST:
BEARBEJDET AF LEKTOR, TANDLÆGE, PH.D. GOLNOUSH BAHRAMI MØLLER, SPECIALTANDLÆGE, PH.D. ANNELISE KÜSERLER OG FAGLIG KONSULENT, TANDLÆGEBLADET, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN / FOTO: SHUTTERSTOCK
DATO:
1. Konventionel treleddet bro
Fordele
Etableret behandlingsprocedure
God behandling, hvis nabotænderne har store fyldninger eller andre skader
God æstetik, hvis præparationsgrænsen lægges subgingivalt, og mellemleddet udformes hensigtsmæssigt
God prognose
Ulemper
Kræver fjernelse af meget tandsubstans
Risiko for skader på parodontiet ved subgingival præparation
Risiko for pulpaskader
Det er teknisk vanskeligt at anvende tandtråd i området
Relativt dyr løsning
Forringet æstetik ved gingivaretraktion eller supragingival præparationsgrænse
Ved tab af retention er der risiko for caries
Tandfarver og kronelængder kan ændre sig med tiden
2. Enkelttandsimplantat
Fordele
Ingen præparation af nabotænder
Diastema kan bevares
God prognose
God løsning ved intakte nabotænder og ved diastema
Ulemper
Relativt dyr løsning
Lang behandlingstid
Kræver kirurgisk indgreb
Supplerende kirurgiske indgreb kan undertiden være påkrævet (knogleopbygning, blødtvævskirurgi)
Præprotetisk tandregulering kan være nødvendig (for at skaffe plads/opretning af rødder på nabotænderne)
Dårlig æstetik ved mucosaretraktion
Implantatkronen kan med alderen komme til at se kortere ud (også selvom den bliver lavet, efter patienten er færdig med at vokse. Tænder og knogle er meget dynamiske)
3. Ortodontisk lukning
Behandlingen forudsætter en grundig undersøgelse af tandstilling og kæberelationer. Det er den behandling, som Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt anbefaler som det bedste behandlingsprincip ved fx agenesier. Hvis kæbevæksten ikke er afsluttet, kan det dog være indiceret at holde mellemrummet åbent, indtil vækst og modenhed muliggør implantatbehandling.
Det kan også være relevant med ortodontisk behandling at lukke mellemrummet i fronten med naturlige tænder og i stedet flytte mellemrummet længere tilbage i tandrækken, hvor det så kan behandles protetisk.
Fordele
Naturlig tanderstatning. Ortodontisk flyttede tænder kan løbende tilpasse sig til aldersrelaterede forandringer i tandsæt og kæber
Vedligehold af protetisk tanderstatning undgås
Ulemper
Kræver ofte langvarig behandling med fast apparatur
Ved tandmangel i underkæbefronten i kombination med spredtstilling eller dybt bid kan behandlingen være kompliceret og langvarig
Suboptimal æstetik, hvis fx laterale incisiv i overkæben erstattes med hjørnetand
Ortodontisk lukning er ikke mulig, hvis der er tandmangel af mere end én tand i hver kvadrant, eller hvis de skeletale relationer betyder, at det er vigtigt at holde tandbueperimeteren
Årsager til manglende for- eller hjørnetand
Agenesi
Eksartikulation
Ekstraktion/amotio som følge af:
Caries
Endodontiske komplikationer
Misdannelsesforstyrrelser
Resorption
Parodontitis
Frakturer
Komplicerende faktorer
Lokalt knogletab fx pga:
Parodontitis
Vanskelig ekstraktion/amotio
Tandtab inden afsluttet kæbevækst. Medfører ofte manglende kæbeudvikling både horisontalt og vertikalt.
Fysiologisk knoglesvind. Kan forekomme, hvis tanden har manglet i lang tid, og kan forværres, hvis tandtabet har været afhjulpet med aftagelig protese.
Mobile nabotænder, hvis tandtabet skyldes parodontitis
Uhensigtsmæssig okklusion, fx hård okklusion på fronten, omvendt skæretandsføring
4. Ætsbro (resinretineret bro)
Fordele
Tandsubstansbevarende
Ingen eller minimal præparation
God æstetik
Kort behandlingstid
Forholdsvis billig
God midlertidig løsning inden implantatbehandling
Ulemper
Teknikfølsom metode
Risiko for retentionstab, især ved kraftig tyggebelastning
5. Aftagelig partiel protese
Fordele
Tandsubstansbevarende
Ingen eller minimal præparation
Kort behandlingstid
Forholdsvis billig løsning
Kan udvides, hvis der mistes flere tænder
Kan seponeres, hvis der opstår gener, eller patienten ikke kan acceptere den
Ulemper
Cariesrisiko i relation til retentionselementer
Plakakkumulerende
Suboptimal æstetik
Risiko for forøget belastning og forøget mobilitet på støttetænder, hvis disse har nedsat parodontalt fæste
Sidder ikke fast
Adaptationsproblemer
6. Autotransplantation
Fordele
Naturlig, men som regel kun midlertidig tanderstatning
Kan medføre normal vækst af processus alveolaris ved tandtab inden afsluttet kæbevækst
God prognose ved autotransplantation af rodåbne tænder med 50-75 % afsluttet roddannelse
Ulemper
Kræver, at der et andet sted i tandsættet findes en passende donortand
Teknisk krævende kirurgisk behandling, især ved transplantation af retinerede visdomstænder
Det kan være nødvendigt at beslibe donortanden temmelig meget for at få den til at ligne den tand, der skal erstattes
Mange fortandstraumer sker i 7-10- årsalderen. På dette tidspunkt vil præmolarernes roddannelse være på et stade, der gør dem egnede som donortænder. Autotransplantation anvendes i dag stort set kun ved behandling af agenesi eller tandtab på børn i denne aldersgruppe. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning må autotransplantation betragtes som en midlertidig tanderstatning.
Ahlberg G. Entandslucka från 3:a till 3:a. (Set 2021 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/protetik/entandsluckafran-3a-till-3a/
Bjerklin K. Entandslucka i fronten, luckslutning. (Set 2021 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/ortodonti/entandslucka-i-fronten-luckslutning/
Bjerklin K. Entandslucka i fronten, platsberedning. (Set 2021 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/ortodonti/entandslucka-i-fronten-platsberedning/
SUNDHEDSSTYRELSEN. Vejledning om omfanget af kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv. VEJ nr. 11178 af 30/06/2006 (Set 2021 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2006/Vejledning-om-omfanget-af-kravene-til-den-kommunale-og-regionaletandpleje-mv


