Jeg dømmer dem ikke. Det er der andre, der gør

06.00 / Mit vækkeur ringer. Jeg starter med 15 minutters morgentræning. Så går jeg i bad, cykler til stationen, hvor jeg tager cyklen med i toget til Ølby Station. Derfra cykler jeg videre til vores kontor i Køge.

07.40 / Jeg ankommer til kontoret, hvor jeg møder mine kolleger. Hjemmetandplejen.dk har ikke en fast klinik. I stedet har vi busser, som er fuldt udstyrede tandklinikker, og biler med lidt mindre udstyr. Så kører vi ud og udfører tandpleje i fængsler og arrester. Vi har også opgaver i både omsorgs- og socialtandplejen og på plejehjem i flere kommuner. Vi har også private patienter, som af en eller anden grund ikke kan komme på en klinik, men som selv vil betale.

08.00 / Imens jeg åbner min pc og får et overblik over min dag, pakker klinikassistenten bussen. Vi skal starte dagen i arresten i Køge.

09.00 / Vi parkerer bussen i arrestens gård med pigtråd hele vejen rundt. Vi bliver mødt af nogle fængselsbetjente, som hjælper os med at sætte strøm til bussen. Så gør vi bussen klar. Betjentene har en liste med de indsatte, vi skal behandle i dag. De henter og bringer patienterne. Samtidig holder de vagt. Den første patient er varetægtsfængslet. Han har smerter og hævelse på grund af caries i flere tænder. Er patienten varetægtsfængslet, må vi kun smertebehandle. Jeg tager røntgen, opererer to rødder ud og sender ham tilbage til sin celle.

10.00 / Næste patient har isninger fra tandhalsene. Jeg taler lidt med ham. Langt de fleste indsatte er meget taknemmelige for at få behandling. Nogle bruger – ligesom ham her – os til at tale med, fx hvis de sidder isoleret i 23 timer i døgnet og næsten ingen anden menneskelig kontakt har. De kan finde på at fortælle om, hvorfor de er der. At de måske har været nødt til at stjæle for at få råd til et misbrug. Vi har tavshedspligt, så vi lytter bare. Jeg ser dem ikke som kriminelle, men som mennesker. Jeg dømmer dem ikke. Det er der an dre, der gør.

12.00 / Efter fem patienter er vi færdige i arresten. Vi kører tilbage til kontoret og spiser frokost. Bussen stiller vi op på vores parkeringsplads. Her har vi booket tre patienter fra socialtandplejen til eftermiddagen.

14.00 / Kun én af patienterne dukker op. Desværre sker det ofte. Det er udsatte mennesker, som kan have svært ved at holde aftaler - især hvis de ikke lige har noget, der gør ondt.

15.00 / Jeg taler med en pårørende til en ældre dement borger i omsorgstand plejen: "Min mor har altid passet sine tænder, og nu ser de forfærdelige ud. Du må fikse det," siger den pårørende. Men den ældre patient er så dårlig, at almindelig tandpleje vil være et overgreb. I sådan en situation fokuserer vi alene på smertebehandling og på, at de kan spise deres mad. Og så må det være sekundært, om tænderne ser pæne ud eller ej. Det forstår de pårørende heldigvis godt.

16.00 / Jeg har fri, og så cykler jeg de 17 kilometer hjem. I dag skal jeg også til styrketræning. Jeg spiser aftensmad sammen med min mand. Vi taler om vores dag. Min har været god. Jeg er glad for mit arbejde, fordi jeg synes, jeg gør en forskel for nogle borgere, som har brug for støtte.

21.30 / Jeg går i seng. Jeg skal meget tidligt op næste dag, hvor vi skal til Bornholm for at udføre social- og omsorgstandpleje for kommunen.