For to år siden var en otteårig dreng ved at vælge legetøj i skuffen hos tandlægen, da klinikassistenten så de blå mærker på hans overarme. Mange aftryk på begge arme. Tandplejen kontaktede straks klasselæreren, der fortalte om vold i drengens hjem, og tandlægen sendte en underretning.

Flere gange i sin karriere har afdelingstandlæge og distriktsleder hos Tandplejen Aarhus, Christine Alstrøm, set tegn på, at børn ikke har det godt. Den otteårige dreng er en af dem.

- Jeg husker også en pige, jeg havde i stolen, som var meget bange for at blive lagt ned. Så bange, at jeg måtte holde om hende, mens stolen kørte bagover. Der blev jeg også bekymret, siger Christine Alstrøm.

Tandlæger er egentlig sat i verden for at behandle patienternes tænder. Men tandlæger har også en vigtig opgave i at spotte, når børn og unge ikke har det godt. Og kan ende med at spille en central rolle i tilfælde, hvor børn og unge bliver udsat for vold, overgreb eller mistrives. Med det følger et kæmpe ansvar. Og det forpligter, mener ekspert.

- Børn, der har været udsat for vold, har ofte skader, der er direkte synlige i en tandlægestol. Det betyder, at tandlæger har en helt unik adgang til at opdage, når noget er galt, siger professor emerita, specialtandlæge og retsodontolog på Aarhus Universitet, Dorthe Bindslev.

Hun henviser bl.a. til danske tal i en artikel fra Danish Medical Journal fra 2023, der viser, at over 70 % af de børn, der var henvist til retsmedicinsk undersøgelse for mistanke om fysisk mishandling, havde direkte synlige skader i hoved-/halsregionen. Skader, der altså er synlige i en tandlægestol.

- Så muligheden for at undre sig er der, hvis man er opmærksom, siger Dorthe Bindslev.

Hun henviser bl.a. til danske tal i en artikel fra Danish Medical Journal fra 2023, der viser, at over 70 % af de børn, der var henvist til retsmedicinsk undersøgelse for mistanke om fysisk mishandling, havde direkte synlige skader i hoved-/halsregionen. Skader, der altså er synlige i en tandlægestol.

- Så muligheden for at undre sig er der, hvis man er opmærksom, siger Dorthe Bindslev.

Skærpet pligt

Ligesom andre faggrupper inden for socialog sundhedsvæsenet har tandlæger ifølge Barnets Lov § 133 skærpet underretningspligt til kommunen, hvis de har mistanke om, at et barn eller en ung mistrives eller har brug for særlig støtte. Hvis mistanken går på, at barnet bliver udsat for vold eller overgreb, skal man underrette med det samme – uden først at kontakte forældrene.

Dorthe Bindslev har holdt kurser om emnet i mange forskellige kommuner og er flere gange stødt på tandlæger, der er usikre på, hvor velbegrundet deres mistanke skal være. Men i henhold til den skærpede underretningspligt skal man alene agere på sin mavefornemmelse, understreger hun.

- Hellere sende en underretning for meget afsted end at overse nogen, siger Dorthe Bindslev.

Ifølge retsodontologen har tandlæger mulighed for at opdage fysisk vold, fordi de som led i et almindeligt tandplejeforløb ser barnet regelmæssigt, over en lang periode, barnet ligger ned, og der er stærkt lys.

Synligt i stolen

I Københavns Kommune kigger souschefen for børne- og ungdomstandplejen, Hanne Gaard, især efter sikkerhedstrekanten. Fra øre til skulder til kraveben og op igen. Her vil det ofte være tydeligt, hvis børn fx er blevet nevet, brændt eller slået.

- Hvis man falder på cyklen, er det sjældent, at man slår sig der. Vi går ikke og scanner alle børn, men lægger mærke til, hvis et barn skiller sig ud, siger Hanne Gaard.

Det kan fx være, at barnet er meget stille, svarer undvigende eller i det hele taget har et anderledes reaktionsmønster end forventet.

I den anden ende af landet i Aalborg holder Line Hartmann ud over mærker og sår også øje med barnets generelle trivsel. I dag er hun tandlæge i Aalborg Kommunes omsorgstandpleje, men indtil for nylig var hun klinikleder for en børne- og ungeklinik i Aalborg Kommunes Tandpleje og nåede at være det i 20 år.

Hvis man ser noget, råder hun til, at man spørger ind til, hvor det kommer fra og er opmærksom på, om barnets forklaring stemmer overens med det, man ser.

- Jeg har få gange haft børn i stolen, der reagerer atypisk voldsomt, når de får noget i munden. Det har vakt min bekymring, siger Line Hartmann.

Tegnene på, at noget er galt, kan vise sig på forskellige måder. Patienter, der har været udsat for seksuelle overgreb, har ikke sjældent tandlægeangst og kan fx vægre sig ved at lukke munden op. De kan have problemer med mundhygiejne eller i det hele taget have svært ved at møde op hos tandlægen, fordi det trigger svære oplevelser.

- Overlevere af overgreb har beskrevet, at det at blive lagt ned, få en serviet på, et instrumentbord kørt indover og to mennesker, der sidder over dig, kan føles meget ubehageligt og ude af kontrol, fortæller Dorthe Bindslev.

Kommuner får flere underretninger

Sidste år modtog kommunerne samlet 193.500 underretninger, der indeholdt bekymringer for børn og unges trivsel og udvikling. Det er 6 % flere end i 2024, hvor antallet var 182.900. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Siden statistikken blev udgivet for første gang i 2015, er antallet af underretninger steget hvert år. Især fra 2020 til 2025 steg antallet med 42 %. Tallene viser også, at de fleste underretninger kom fra sundhedsvæsenet og skoler. Og at 3.538 kom fra sundhedsplejersken eller tandlægen.

I Tandplejen Aarhus lavede man 26 underretninger i 2025. Det er lidt færre end normalt, men ellers har niveauet været stabilt de seneste ti år. I Københavns Kommune lavede tandplejen 73 underretninger sidste år – med nogle udsving et nogenlunde stabilt antal siden 2020.

- Men vores fornemmelse er, at det er underrepræsenteret. At vi burde lave endnu flere underretninger, siger Hanne Gaard.

Handleplaner kan være en hjælp

I landets fire største kommuner oplever man, at der i tandlægernes underretninger er en klar overvægt af sager om udeblivelser, hvor barnet ikke møder op, og man ikke kan få kontakt til familien.

Og i Odense Kommune er det overtandlæge Irene Lunds erfaring, at blå mærker på halsen eller i ganen hører til sjældenhederne.

- Det er den samlede sum af spændingsfyldt eller dårlig kommunikation omkring barnet fra de pårørende. Når man sidder tilbage med en rigtig ærgerlig fornemmelse i maven, skal vi sende en underretning afsted, siger Irene Lund.

Kommunerne har individuelle handleplaner på området. De fortæller alle, at de gør meget ud af at dele deres bekymringer med hinanden og drøfte det i fællesskab. Og inddrage en leder.

Christine Alstrøm underviser i underretninger på Tandlægeskolen i Aarhus og har været med til at lave Tandplejen Aarhus’ handleplan. Intentionen er, at den er præcis og nem at gå til.

- Også kl. fem min. i lukketid torsdag eftermiddag skal man vide præcis, hvad man skal gøre, siger Christine Alstrøm.

Når tandlæger tøver

Men selv med en handleplan, kan det være svært. Der kan være mange barrierer forbundet med at underrette.

- Det kan være grænseoverskridende – både at spotte og reagere på. Det handler jo om at gå tæt på og stikke næsen i andres sager. For er det nu også rigtigt, det vi har set, siger Hanne Gaard.

Man kan som fagperson være bange for at sætte noget i gang, der ikke er rigtigt. Her er det vigtigt at huske på, at tandlægen, der sender en underretning, ikke har bevisbyrden – den ligger hos myndighederne, påpeger Hanne Gaard.

- Vi skal bare bekymre os, så de kan få den rette hjælp, siger Hanne Gaard.

Det handler også meget om kommunikation og måden, man leverer underretningen på. Og at informere forældrene om, hvorfor man er bekymret for barnet, vurderer Line Hartmann.

Nogle forældre bliver meget vrede og bekymrede.

- Men det oplever jeg sjældent. Familier kan også føle sig set og blive taknemmelige for, at nogen lægger mærke til dem, siger Line Hartmann.

Det er også Irene Lunds oplevelse.

- Man skal huske, at en underretning også kan være en adgang til hjælp. Og der skal gerne være et godt samarbejde med barn og forældre efterfølgende, siger Irene Lund.

Hanne Gaard efterlyser muligheden for, at man som tandlæge kan drøfte konkrete bekymringer med andre fagpersoner, fx en sundhedsplejerske eller lærer, før man vurderer, om der skal laves en underretning. Men hun forstår samtidig godt, at det clasher med patientens ret til at vide, hvad der foregår i ens egen sag.

- Der er mange svære hensyn. Men vi er altid på barnets side, siger Hanne Gaard.