Et kejserligt smil

Napoleon Bonaparte gik efter sigende meget op i sine tænder. I dag findes en tandbørste, der efter sigende var kejserens, på et museum i London.

Foto: Welcome Collection

TEKST:

Sofie Sparre

FOTO:

Welcome Collection

DATO:

Napoleon Bonaparte var ikke kun optaget af krig, magt og strategi. Den franske kejser gik efter alt at dømme også overraskende meget op i sine tænder, som efter sigende skulle have været ”stærke og hvide”.

I dag findes en tandbørste, som menes at have tilhørt Napoleon, i Science Museum Groups samling i London. Tandbørsten stammer fra perioden omkring 1790-1821 og har et håndtag i forgyldt sølv samt børster af hestehår. På håndtaget ses kejserens karakteristiske “N”.

Ifølge Napoleons førstetjener, Constant, brugte kejseren både en tandstik af buksbom og et opiumbaseret tandpulver til tandrensning. Samtidig beskrives Napoleon som usædvanligt optaget af personlig hygiejne efter datidens standarder. Der findes også beskrivelser af et luksuriøst tandplejesæt med specialinstrumenter til tandrensning og behandling fremstillet til kejseren. Det vidner om, at avanceret mundhygiejne ikke kun er et moderne fænomen, men også var et statussymbol blandt Europas elite for over 200 år siden.

Kilder: Science Museum Group Collection Online, The Guardian