ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Ny undersøgelse:

Flertal af tandlægerne er fortsat skeptisk over for kæderne

Et flertal af tandlægerne er stadig negativt stemt over for kæderne, viser en ny undersøgelse, Tandlægebladet har foretaget. En af dem er Mie Bertram-Thrane, der efter 1,5 år i en kæde mener, at bureaukrati, lange processer og fokus på økonomi fylder meget. Vi har spurgt Mie og fem andre tandlæger, hvorfor så mange frygter kæderne – og hvad de kan bidrage med til branchen.

Mie Bertram-Thrane er blandt det store flertal af tandlæger, der i Tandlægebladets nye undersøgelse er negativ over for kædernes indtog i branchen. Møde hende og fem andre tandlæger i denne udgave af Tandlægebladet.
Tekst: Anne Burlund / Foto: Thomas Nielsen

For fem år siden buldrede tandlægekæderne ind i branchen med pengestærke erhvervsmænd i ryggen, der håbede på milliardomsætninger og hurtige videresalg. At tandklinikker pludselig var en hot handelsvare, skabte en utryghed og bekymring hos mange. En udbredt frygt var, at fagligheden ville lide under en stigende kommercialisering, når driften var underlagt ejere, der udelukkende havde fokus på profit.

I 2017 gennemførte Tandlægebladet en rundspørge blandt Tandlægeforeningens medlemmer, hvor 62 % svarede, at de var negativt stemt over for kædernes indtog. Kun 11 % erklærede sig positive. ”Jeg frygter, at det snarere vil være krav om mersalg end tandsundhed, der styrer på kædeklinikkerne,” lød det blandt andet dengang fra en af de tandlæger, vi interviewede til artiklen. ”Det er et helt erhverv, der risikerer at blive solgt videre en bloc til nogle investorer, som vi ikke ved hvem er og hvad står for,” lød bekymringen fra en anden.

Der er nu gået en håndfuld år siden kædernes hidsige indkøbsraid og indtog i branchen. Flere har fået hands¬on¬erfaring som enten ansat eller klinikejer i en kæde. Vi har derfor igen taget temperaturen på branchens holdning til kæderne. I dag har 54 % en negativ holdning til kæderne, mens 20 % er positive.

Bureaukrati og fokus på profit

Et massivt flertal er altså stadig negativt stemt over for kæderne, selvom andelen er faldet de sidste fem år. En af dem er Lars Bo Petersen, der er ansat i Colosseumklinikken, og også deltog i artiklen i 2017.

– Jeg oplever i stigende grad, at jeg har mindre indflydelse på min egen arbejdssituation. Det er blevet vanskeligere at investere ud fra de behov, man har lokalt, fordi der ligger en overordnet masterplan. Hvis du lokalt gerne vil videreudvikle på noget fagligt, er det vanskeligere, fordi der er en række beslutningsprocesser, der i vores tilfælde skal hele vejen forbi Schweiz, fortæller han. 

Læs hele interviewet med Lars Bo Petersen her

Blandt ansatte og klinikejere uden for et kædesamarbejde er den største bekymring fortsat, at kæderne kun har fokus på profitten, og at de udkonkurrerer de mindre klinikker. Mie Bertram-Thrane, tidligere ansat Colosseumklinikken og arbejder nu i privat praksis, synes også, at økonomien var et problem under hendes ansættelse.

– Jeg synes, at økonomien fyldte rigtig meget, da jeg var ansat i en kæde. Jeg er aldrig selv blevet presset til at omsætte for mere af min nærmeste leder, men jeg oplevede, at der var en holdning og et pres oppefra, for at omsætningen på klinikken generelt skulle øges og øges. Men der kom ingen konkrete forslag fra de samme folk længere oppe i systemet til, hvordan vi kunne optimere og øge omsætningen, siger Mie Bertram-Thrane.

Læs hele interviewet med Mie Bertram-Thrane her

Professionalisme og mulighed for faglige netværk

Ikke alle er dog negative stemte over for kæderne, og fra ansatte og klinikejere, der er en del af en kæde, lyder det, at kæderne mindsker de administrative byrder for klinikkerne og bidrager til et fagligt fællesskab. 

– Jeg synes, at de har bidraget med en professionalisme. Særligt under corona oplevede jeg et virkelig smooth og professionelt apparat – der var bare styr på tingene. Både kommunikationen til medarbejderne og patienterne var grundig og hurtig, og det betød, at jeg kunne være tryg og slappe af, fordi jeg vidste, at der var styr på det hele, siger Michael Reiff, som er ansat hos ORIS Tandlægerne. 

Læs hele interviewet med Michael Reiff her

På samme måde er Susanne Hjorth Juul Nielsen, der medvirkede i artiklen i 2017, stadig positivt stemt over for kæderne. Hun er tidligere ansat i Tandlægen.dk, men arbejder nu i Vejen Kommunale Tandpleje.

– Jeg tror ikke, at min holdning til kæderne har ændret sig synderligt siden 2017. Jeg er overvejende positiv og kan sagtens se fordelene ved kæderne, fx at de kan være med til at styrke praksisser i udkantsområder, hvor en praksis ellers ville være blevet lukket. Og så giver kæderne god mulighed for efteruddannelse og faglige netværk.

Læs hele interviewet med Susanne Hjorth Juul Nielsen her

Også Per Bergmann, der medvirkede i artiklen i 2017, er positiv. Han var indtil for nylig klinikejer i en københavnsk klinik under tandlægen.dk og er nu ansat samme sted. Han forstår ikke bekymringen om, at profit kommer før faglighed i kæderne.

– Moralen i tandlægestanden er høj – en vurdering skal altid være ­fagligt forsvarlig og ikke træffes efter en ­økonomisk gulerod. Jeg nægter at tro på, at det finder sted – det er imod hele vores opdrag som tandlæger. Vi er ikke til salg for ussel mammon.

Læs hele interviewet med Per Bergmann her

Læs også artiklen "Flertal af tandlæger bekymrede over kædernes indmarch" fra 2017. 

 
ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE