ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
STPS:

Uhørt dårlig retssikkerhed for tandlæger

Tandlæger har ingen ankemulighed, når de rammes af en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med et tilsyn. Retssikkerheden er "uhørt dårlig", mener Tandlægeforeningen, der bakkes op af juridisk ekspert.

Tekst: Trine Ganer / Illustration: Mikkel Henssel

Efter tre klagesager, som henholdsvis er forliget, tabt og vundet, modtager tandlæge NN en dag en henvendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi skal bede om otte journaler, lyder anmodningen. Og så ruller sagen. Den ender med, at tandlægen kommer under skærpet tilsyn som følge af ufuldstændig journalføring og forkerte behandlingsvalg – en afgørelse hun er lodret uenig i. 
Hun kan godt se, at hendes journaler ikke lever op til de gældende krav. Det er gået lidt for hurtigt indimellem. Men hun føler sig overbevist om, at hendes behandlinger er i orden, og hun er dybt uenig i den sagkyndiges bortdømmelse af hendes behandlingsvalg. 

På det sidste punkt får hun opbakning af Tandlægeforeningen. Hendes tilgang er anderledes end den sagkyndiges i styrelsen – men det betyder ikke, at den nødvendigvis er forkert, lyder foreningens vurdering. Styrelsen overhører imidlertid hendes indsigelser, og afgørelsen står ved magt. 

Konsekvenserne er uoverskuelige. Tandlægen føler sig stemplet som en dårlig tandlæge på et forkert grundlag. Uden mulighed for at klage over afgørelsen.
Eksemplet er opdigtet men bygger på sager, hvor Tandlægeforeningen har hjulpet et medlem. Fælles for de tandlæger, der har modtaget en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed, er oplevelsen af magtesløshed, hvis de føler sig misforstået eller uretfærdigt behandlet. Der er ikke noget at gøre. 

Uhørt i et retssamfund
Og at den ankemulighed, som er et af de fundamentale principper i et retssamfund, ikke findes ift. afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed, er et stort problem for tandlægers retssikkerhed. Det mener formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg.

– Det føles dybt uretfærdigt, at man bare må lægge sig fladt ned, selv om man er uenig i styrelsens afgørelse. Muligheden for at anke er en grundsten i et retssamfund, som sundhedspersoner selvfølgelig også bør have inden for tilsynssystemet, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Og han bakkes op af lektor, ph.d. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Kent Kristensen, der beskæftiger sig med sundhedsret. 

– Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at det ikke er muligt at få prøvet styrelsens afgørelse. Det er på tandlægeområdet reelt overladt til en enkelt sagkyndig tandlæge at foretage det faglige skøn og vurdere om tandlægen har handlet korrekt. Der er en retsgaranti, der svigter, og det er juridisk bekymrende, siger Kent Kristensen.

Han erkender, at risikoen for fejl er større i et system, hvor der ikke kan klages over en myndigheds afgørelser.

– Der sker fejl i alle systemer, og det er netop for at mindske risikoen for det, at man bør have en særlig instans, hvor tandlægen kan få efterprøvet det faglige skøn, der er grundlag for styrelsens afgørelse, siger Kent Kristensen.

Det føles dybt uretfærdigt, at man bare må lægge sig fladt ned, selv om man er uenig i styrelsens afgørelse

FREDDIE SLOTH-LISBJERG, FORMAND FOR TAnDLÆGEFORENINGEN

Ville give bedre afgørelser
Og det er ikke blot et spørgsmål om retsfølelse for den enkelte. Tilstedeværelsen af en uafhængig instans ville også i sig selv bidrage til at kvalificere de afgørelser, der træffes i Styrelsen for Patientsikkerhed, mener Kent Kristensen.

– Muligheden for at få efterprøvet styrelsens afgørelser betyder også, at styrelsens afgørelser har noget at spille op imod. Det vil naturligt gøre, at der bliver justeret og rettet ind hen ad vejen, hvilket vil give bedre afgørelser i det lange løb, siger Kent Kristensen og vurderer desuden, at det vil virke disciplinerende på de personer, der træffer afgørelserne.

– Det er klart, at man vil tænke sig om en ekstra gang, hvis man ved, at man kan blive kigget efter i kortene. Det er naturligt, siger han.  

HJÆLP!
Tandlægeforeningen bistår 
medlemmer i tilsynssager.
Jo tidligere foreningen bliver involveret, jo bedre er 
mulighederne for at hjælpe.

Ude af proportioner
Problemets alvor er særligt stor, fordi konsekvenserne af afgørelserne er så ødelæggende for den enkelte, mener Freddie Sloth-Lisbjerg. Han anerkender, at der er kollegaer, der kan have brug for hjælp for at komme tilbage på sporet, men at straffen for deres forseelse i nogle tilfælde er ude af proportioner med forseelsen.

– At få en tilsynssag er en meget voldsom oplevelse. En begrænsning eller fratagelse af en autorisation betyder for de fleste økonomisk ruin. Man mister sit levebrød og går konkurs. Og endnu værre er de menneskelige omkostninger. Mange tandlæger driver klinik i små byer under eget navn. Forestil dig, hvad det betyder at blive stemplet som dårlig tandlæge i et lokalsamfund, siger Freddie Sloth-Lisbjerg. Han understreger, at han på ingen måde ønsker at holde hånden over tandlæger, der er til fare for patientsikkerheden.

– Dette her handler ikke om at beskytte tandlæger, der laver dårligt arbejde. Tværtimod. Vi skal have et system, der fanger de få brodne kar og samtidig sikrer en ordentlig retsstilling for det store flertal, der passer deres arbejde samvittighedsfuldt, siger han. 

Mulighed for retssag 
I Styrelsen for Patientsikkerhed anerkender man ikke, at sundhedspersoners retstilstand er dårlig. Styrelsen følger forvaltningsloven, og har stort fokus på sundhedspersoners retssikkerhed, påpeger Anette Lykke Petri, der er enhedschef for tilsynsområdet i styrelsen.  

– Formålet med styrelsens tilsyn er at styrke patienternes sikkerhed. Dermed er der også mulighed for, at tandlæger generelt kan få et kvalitetsløft. Styrelsens afgørelser følger almindelige krav til forvaltningsmyndigheders sagsbehandling, og vi sender altid en afgørelse i høring hos den pågældende sundhedsperson, så man har mulighed for at komme med indsigelser, hvis man ikke er enig. Endelig har sundhedspersoner mulighed for at indbringe styrelsens afgørelse for en domstol med henblik på prøvelse i sidste ende, siger hun. 
For de færreste opleves en retssag dog som en reel mulighed, fortæller Ole Marker, der er underdirektør i Tandlægeforeningen. Han har igennem de senere år bistået i omegnen af hundrede medlemmer i forbindelse med tilsynssager. Og meget få af dem ender med en retssag.

– Det er en både bekostelig og langsommelig affære at indbringe styrelsens afgørelse for en domstol. Og det er få, der orker det efter et langt tilsynsforløb, siger Ole Marker.
Han bakkes op af Kent Kristensen.

– At føre en retssag kan ende med at blive meget dyrt for den enkelte, og da der kan gå op til to år, før styrelsen træffer den endelige afgørelse, har de færreste overskud til at føre en retssag, siger han.

TF kæmper videre
Problemet er ikke nyt. Klagemuligheden eksisterede heller ikke med den tidligere tilsynslov, men i Tandlægeforeningen havde man håbet, at man havde benyttet lovændringen til at få rettet op på den dårlige retssikkerhed for de sundhedspersoner, som loven omfatter.

– Vi har gjort opmærksom på problemet i vores høringssvar og argumenteret for indførelsen af en ankeinstans, der kunne sikre, at tandlæger, der rammes af en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed, får mulighed for at få en second opinion. Men det har man desværre ikke lyttet til, siger formanden, der dog ikke har opgivet. 

– Vi vil fra Tandlægeforeningens side fortsat have fokus på problemstillingen og er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi følger nøje, hvad der sker, når det nye tilsyn bliver implementeret, slutter Freddie Sloth-Lisbjerg.

Artiklen blev publiceret i Tandlægebladet i 2016.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE