ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Tandlægeforeningen frygter mangel på klinikassistenter

Foto: Casper Dalhoff / Polfoto

Tandlægeforeningen (TF) frygter, at der ikke vil blive uddannet tilstrækkeligt mange klinikassistenter til at dække behovet de kommende år. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har lagt op til, at der skal indføres en kvote for, hvor mange klinikassistenter der må uddannes. Forslaget om at dimensionere optaget på uddannelsen til tandklinikassistent med en kvote er en del af en såkaldt trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om ”tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft”.

TF har nu henvendt sig til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og opfordret til, at forslaget om dimensionering med en kvote tages af bordet. 

– Det er paradoksalt, at man vil sætte grænser for, hvor mange klinikassistentelever der må være. Dels bliver der uddelegeret flere og flere opgaver til klinikassistenter.

Dels er der – især i den kommunale tandpleje – mange klinikassistenter, der går på efterløn eller pension i løbet af de kommende år. Det er vores vurdering, det kan skabe en flaskehalsproblematik fremadrettet, forklarer Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE