ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Tandkontakt, funktionel okklusion og okklusal afstøtning – betydning og neurofysiologisk baggrund

Der er ingen klinisk relevant årsagssammenhæng mellem tandkontaktforholdene og TMD eller mellem de okklusale forhold og søvnbruksisme. Derfor er beslibninger og andre okklusale behandlinger sjældent påkrævet i behandlingen af TMD. 

Oversigtsartikel Dato: 05.12.2022 Artikel nummer 1684

Tandkontakt i interkuspidationspositionen (IP) er hyppigst på præmolarer og molarer. Om der er et eller seks kontaktpunkter på en tand, betyder ikke noget sansemæssigt eller for funktionen. Tryk og belastning på tænderne sanses ved hjælp af mekanoreceptorer i parodontalmembranen, og sansningen er derfor ringere ved implantattænder. Der er en positiv sammenhæng mellem antallet af tænder med kontakt og aktiviteten i lukkemusklerne, bidkraften og tyggeeffektiviteten. Derimod er der ingen klinisk relevant årsagssammenhæng mellem tandkontaktforholdene og temporomandibulær dysfunktion (TMD) eller mellem de okklusale forhold og søvnbruksisme. Beslibninger og andre okklusale behandlinger er derfor sjældent påkrævet i behandlingen af TMD. De kan dog være indiceret i særlige tilfælde, men for at bedre tyggefunktion og okklusal afstøtning.

TOOTH CONTACT, FUNCTIONAL OCCLUSION AND OCCLUSAL SUPPORT – IMPORTANCE AND NEUROPHYSIOLOGICAL BACKGROUND 

Tooth contact in the intercuspal position (ICP) is most frequent on premolars and molars. Whether there are 1 or 6 contact points on a tooth makes no difference for the sensation or for the function. Pressure and load on the teeth are sensed by mechanoreceptors in the periodontal membrane, and the sensation is therefore inferior with implant teeth. There is a positive correlation between the number of teeth in contact and the activity of the jaw closer muscles, the bite force and the chewing efficiency. In contrast, there is no clinically relevant correlation between the tooth contact and temporomandibular dysfunction (TMD) or between the occlusal conditions and sleep bruxism. Grinding and other occlusal treatments are therefore rarely required in the treatment of TMD. However, they may be indicated in very special cases, but to improve chewing function and occlusal stability.

Klinisk relevans:
• Der er ingen ideel funktionel okklusion, men en naturlig biologisk variation i tandkontaktforholdene.
• Tyggeapparatet og dets funktion har stor tilpasningsevne, og tandkontakten kan ændre sig over tid fx pga. slid, elongation, tandvandring, tandtab og kæbeledsforandringer. 
• Der er en positiv sammenhæng mellem antallet af tænder med kontakt og aktivitetsniveauet i underkæbens lukkemuskler. 
• 80 % af sammenbidskraften ligger på 1. og 2. molar. 
• Okklusionsændrende procedurer bør undgås hos raske, velfungerende patienter. 
• Irreversible okklusionskorrektioner er sjældent påkrævet i behandlingen af TMD-smertepatienter, derimod anbefales konservativ og reversibel behandling. 

Læs den fulde artikel her

Forfattere

Merete Bakke,

professor, specialisttandläkare, dr. et lic.odont., Klinisk Oral Fysiologi, Sektionen for Oral sundhed, samfund og teknologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Emner