ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
For og imod:

Skal erhvervsudygtighedsforsikring fortsat være obligatorisk?

Snart skal medlemmerne stemme om, hvorvidt det fortsat skal være obligatorisk at tegne Tryghedsordningernes erhvervsudygtighedsforsikring som medlem af Tandlægeforeningen. Tandlægebladet har spurgt seks medlemmer om deres mening.

Erhvervsudygtighedsforsikring
Illustration: Julie Asmussen

For

Erik Frauvne Pedersen, 54 år, klinikejer, Skagen

– Jeg stemmer for en bevarelse af obligatoriet, fordi jeg mener, at vi bør stå sammen som stand og holde et sikkerhedsnet ud under de medlemmer, der har brug for det. Jeg ved godt, at forsikringen er dyr, og jeg kan godt forstå dem, der gerne vil have lov at bestemme selv. Men de fleste af dem, der har den holdning, er givetvis sunde og raske. Hvis ordningen bliver frivillig, bliver det sværere for nye medlemmer at komme ind, hvis de har haft selv mindre helbredsproblemer. Dem skal vi være solidariske med. Men uanset udfaldet af afstemningen bør vi alle have en erhvervsudygtighedsforsikring, der sikrer os, hvis uheld eller sygdom rammer.

Imod

Birgitte Mørch, 53 år, privatansat tandlæge, Næstved

Birgitte Mørch har betalt til forsikringen, siden hun blev færdig fra Tandlægeskolen i 1987.

– Jeg synes, forsikringen skal være frivillig. Det er mest fair, at man selv kan bestemme, om man vil betale til ordningen. Og nu er den netop steget igen her til januar. Det er man ligesom bare tvunget til at acceptere, så længe den er obligatorisk. – Jeg er med på, at det nok kommer til at betyde, at vi får en dårligere og dyrere ordning, og det er jeg umiddelbart villig til at acceptere, hvis det til gengæld bliver frivilligt. – Før jeg evt. melder mig ud af ordningen, vil jeg undersøge, hvilke andre muligheder der er. Det, der er vigtigt for mig, er, at jeg får mulighed for at fravælge den de sidste fem år, jeg er på arbejdsmarkedet. Til den tid tror jeg hellere, at jeg vil bruge de penge på noget andet.

For

Majbritt Jensen, 54 år, tidligere klinikejer, nu regionschef i en tandlægekæde

Majbritt Jensen fik i 2015 uden varsel en nethindeløsning på sit højre øje. Hendes syn er permanent beskadiget, og fra den ene dag til den anden måtte hun opgive sit arbejde som tandlæge for altid. I den forbindelse har hun gjort brug af Erhvervsudygtighedsforsikringen via Tandlægernes Tryghedsordninger.

– Erhvervsudygtighedsforsikringen har reddet mit liv. Det kan jeg ikke pointere nok. Forsikringen gav mig økonomisk sikkerhed, mental tryghed og sikrede, at jeg kunne køre min praksis videre, og den sikrede, at jeg kun fik en meget lille økonomisk nedgang. – Jeg kan godt forstå, at unge tandlæger synes, det er mange penge. Men ingen aner, hvad der sker – jeg havde ingen plan B og troede, jeg skulle blive ved, til jeg blev 100 år. – For mig er obligatoriet vigtigt. Det betyder, at vi sikrer hinanden som gruppe, og jeg har en tryghed i, at alle mine kollegaer er forsikret, så ingen er tvunget til at gå syge på arbejde, og patienter kan trygt og roligt gå til tandlæge. Alle bør forsikre sig, og det er uansvarligt, hvis man ikke gør. Vi har ikke råd til dårlige overskrifter.

Imod

Julie Olsen, 29 år, kommunalt ansat tandlæge, Rødovre

– Jeg synes, det er positivt, at Tandlægeforeningen anbefaler, at privatansatte tandlæger tegner en erhvervsudygtighedsforsikring. Jeg synes dog ikke, den skal være obligatorisk, men derimod valgfri. Vores kontingent er højt, og ved at pålægge os en dyr forsikring, som lige er blevet revideret ringere, giver det mig en stor månedlig udgift – også selv om jeg kan trække den fra i skat. Jeg er på nuværende tidspunkt ansat på fuldtid i kommunal tandpleje og har en obligatorisk forsikring gennem dem. Jeg har derfor opsagt min erhvervsudygtighedsforsikring.

For

Mette Bisgaard, 28 år, ansat tandlæge i privat praksis i Hadsten

– Jeg er meget for, at vi har en solidarisk erhvervsudygtighedsforsikring, hvor vi hjælper hinanden og sikrer hinanden, hvis man bliver erhvervsudygtig. Vi er en stand, der hjælper hinanden, og derfor er det også naturligt med en solidarisk erhvervsudygtighedsforsikring. Og så er det en fordel, at den er billigere, når den er obligatorisk. For mig er patientsikkerheden også et aspekt, og at vi sikrer, at tandlæger ikke går syge på arbejde. Den er selvfølgelig dyr, det synes jeg også. Men man kan aldrig vide, om man får brug for den, og hvis man ikke har den, så er man dårligt stillet. Jeg synes ikke, det er et svært spørgsmål – obligatoriet giver god mening.

Imod

Stine Lomholt Hansen, 55 år, ansat tandlæge i pricat praksis, Lemvig

Stine Lomholt Hansen har arbejdet i den kommunale tandpleje, indtil hun for et år siden skiftede til ansættelse i privat praksis. I den forbindelse er hun blevet mødt af kravet om at tegne en erhvervsudygtighedsforsikring. Det har hun afvist.

– Jeg synes, at det er for mange penge at bruge på den forsikring. Jeg er eneforsørger, og jeg har et hus, som jeg skal afdrage på. For mig er det et spørgsmål om enten at betale af på huset eller betale til en forsikring, som jeg formentlig aldrig får brug for. Det er ikke nogen svær beslutning. Slet ikke efter den seneste melding om, at præmien nu ovenikøbet stiger, og at dækningen ved psykisk sygdom forringes. Jeg har selv været ramt af depression, og jeg synes, det er et helt forkert sted at skære. – Jeg har da tænkt over, hvad jeg skal gøre, hvis jeg bliver syg og ikke kan arbejde som tandlæge, og jeg skal såmænd nok overleve. Man kan bruge mange penge her i livet på at forsikre sig, men jeg skal jo også leve, mens jeg er her.

– Der er også noget principielt i det for mig. Jeg er et voksent menneske. Jeg hader at blive tvunget. – Det er med sorg i hjertet, at jeg ikke længere kan være medlem af Tandlægeforeningen, fordi jeg ikke vil tegne forsikringen. Jeg har været medlem i mange år, og det betyder meget for min faglige identitet som tandlæge. Jeg melder mig ind med det samme, hvis det bliver frivilligt at have en erhvervsudygtighedsforsikring.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE