ANNONCE
Annonce

Sådan sikrer du en optimal lyshærdning

En god lyshærdning er forudsætningen for at opnå god langtidsprognose og færrest mulige komplikationer. Modsat kan en dårlig lyshærdning føre til nedsat slitageresistens, frakturer, skrumpning, dårlig adhæsion mellem fyldning og tand samt marginalt nedbrud. Læs, hvordan du får en optimal lyshærdning i denne oversigt, som er baseret på et svensk faktablad.

Tekst: Bearbejdet af tandlæge, dr. odont. Bjarne Klausen

 

Det bør du vide om LED-lamper

De fleste lamper, som anvendes ved lyshærdning i dag, er af typen LED (Light Emitted Diods). LED-lamperne udnytter energien effektivt ved, at lyset fremkommer via elektronbevægelser i krystaller af GaN (Galliumnitrid) under meget beskeden varmeudvikling. LED-lampernes smalle bølgelængdeområde antages at give en bedre og hurtigere polymerisation ved hærdning af polymermaterialer, som indeholder den hyppigst anvendte fotoinitiator, kamferkinon, der reagerer ved en bølgelængde på 468 nm.

Det smalle bølgelængdeområde hos LED-lampen kan give problemer med polymerisationen, hvis en komposit indeholder andre initiatorer som fx phenylpropadion (PPD). LED-lamper af typen ”polywave LED” kan reducere problemet, da de indeholder flere bølgelængdetoppe. Man bør altid læse produktvejledningen for de typer lyshærdende materiale, man anvender. Mange kompositfabrikanter angiver faktisk hærdetiderne for forskellige typer lamper i deres vejledninger. Hvis der ikke er tilgængelig information, bør man kontakte lampe- og kompositfabrikanterne og spørge, om der er kompatibilitet.

Læs også guiden 10 kliniske tips til optimal lyshærdning

Brug altid lamper fra fabrikanter, der har god kontaktinformation, gode brugervejledninger og god service. Hærdelamper klassificeres som medikotekniske produkter og skal CE-mærkes i henhold hertil.
 

Det bør du vide om bølgelængdeområde, energi og tid

Bølgelængdeområdet for lyshærdning af komposit er 380-500 nm. ”Single wave” LED-lamper har en bølgelængdetop ved 450-470 nm. ”Polywave LED” har to toppe ved 405 nm og 455 nm.
Lysintensiteten fra lampen (”power density”) skal være over 450 mW/cm2.Ofte er det den værdi, der er ved selve lyslederspidsen, og den bør kontrolleres regelmæssigt med en lysintensitetsmåler. Men vær opmærksom på, at den værdi, lysintensitetsmåleren viser, kan være fejlbehæftet. Det skyldes især, at lyset fra hærdelamper i mange tilfælde er inhomogent, og der vil derfor være mindre områder på overfladen, som får tilført mere energi, mens andre får tilført mindre – og det påvirker hærdningen. Årsagerne er bl.a. lyslederens design, de anvendte filtre og antallet af fibre i lederen.

Inhomogeniteten gør, at man skal holde spidsen så tæt på overfladen som muligt. Det har desuden vist sig, at det område, som faktisk rammes af lyset, er 10-20 % mindre end arealet på lyslederspidsen. Derfor er den energi, som lysintensitetsmåleren angiver (”irradiance”), ikke altid korrekt, fordi det forudsætter, at hele overfladen modtager samme energi, og det er ikke tilfældet. Den målte ”irradiance” må i stedet betragtes som en gennemsnitsværdi, der påvirkes af inhomogenitet i lysmængden og energitoppe, dvs. faktorer, der kan variere under en lyshærdningscyklus.

Det er ikke godt nok at prøve, om overfladen er hård ved hjælp af en sonde, da den primitive mekaniske test ikke siger noget om, hvor godt materialet er hærdet i dybden.

Derfor er polymerisationstiden vigtig, da den påvirker den såkaldte ”radiant exposure” (eller ”energy density”), der angives i J/cm2. ”Radiant exposure” angiver polymerisationstiden multipliceret med ”irradiance” og giver et bedre mål for den energi, der rent faktisk påvirker hærdningen (polymerisation). ”Radiant exposure” har således stor betydning for konversionsgraden og materialeegenskaberne hos det færdige produkt, og i dag findes der måleudstyr, som kan måle det. Det er ikke godt nok at prøve, om overfladen er hård ved hjælp af en sonde, da den primitive mekaniske test ikke siger noget om, hvor godt materialet er hærdet i dybden.

I de seneste år er der markedsført flere stærke lamper med en angiven ”irradiance” på over 1500 mW/cm2, som ifølge fabrikanterne muliggør kortere hærdetider. Der er dog flere forhold, man skal være opmærksom på, fx den ofte forekommende inhomogene lysmængde. Man bør forsøge at holde lyslederspidsen så tæt på overfladen af materialet som muligt under hærdningen samtoverveje at øge hærdetiden, hvis man er usikker på eventuelle skyggevirkninger. Det har været anbefalet at bevæge lampen i små cirkulære bevægelser under hærdningen for at opnå en mere jævn energitilførsel på overfladen, men det kan gøre det vanskeligt at holde lampespidsen helt tæt på overfladen.

Der er rejst tvivl om, hvorvidt polymerisationen er tilfredsstillende med disse stærke lamper, og undersøgelser har vist, at konversionsgraden er lavere ved de hærdetider, der bliver anbefalet. En af årsagerne er, at udviklingen af lamper er gået stærkere end udviklingen af polymerkemien i kompositmaterialerne. Det medfører, at den såkaldte gelfase under polymerisationen forkortes i tid med risiko for kortere polymerkæder og færre dobbeltbindinger, hvilket kan forringe fyldningernes mekaniske egenskaber.
 

Det bør du vide om risici ved lyshærdning

Selv om LED betragtes som et ”koldt lys”, sker der en varmeudvikling, især med de nyere stærke lamper. Man bør derfor huske på, at pulpa ikke tåler højere temperaturer end ≈43 °C, altså en temperaturstigning på maks. 6 °C (fra 37 °C). Risikoen for skader på nærliggende blødtvæv må tages i betragtning fx ved restaurering af klasse V-kaviteter, hvor temperaturen kan stige til mere end 55 °C ved en intensitet på over 1200 mW/ cm2.

Ved tynde dentinvægge er der risiko for pulpapåvirkning pga. varmeudvikling. Man bør også huske, at polymerisationsreaktionen er eksoterm, og den udviklede varme kan muligvis i kombination med den varme, der udvikles ved lyslederspidsen, medføre pulpaskader. Flydende kompositter har i den sammenhæng vist sig at have større varmeudvikling end ordinære kompositter. Dentinens isolerende egenskaber kan reducere risikoen for pulpapåvirkning, men man bør være opmærksom på, at der kan være risiko for skader ved meget tynde, pulpanære dentinvægge, når man anvender en lampe med høj intensitet i lang tid.

Det er også vigtigt at være opmærksom på risikoen for øjenskader. De kan opstå, fordi der er stærk intensitet i det bølgelængdeområde, som kan skade øjnene (blåt lys). Ved al lyshærdning er det vigtigt, at behandler og medhjælper anvender beskyttelsesbriller med sidebeskyttelse. De små skærme, der sidder på lyslederen, yder ikke tilstrækkelig beskyttelse. De store håndholdte beskyttelsesplader er betydeligt bedre, men de indebærer risiko for spredt stråling.
 

Guiden er baseret på et svensk faktablad: Härdljuslampor. Skrevet af professor, docent Ulf Örtengren, Biomaterial, Institutt for klinisk odontologi, Norges Arktiska Universitet, Tromsø, Norge. / Avd för Kariologi. Odontologiska Institutionen, Sahlgrenska Akademin, Göteborg. https://www.internetodontologi.se/hardljuslampor/ Opdateret 19.7.2017

Kommentarer
ANNONCE