ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Klinik i Kgs. Lyngby:

Sådan kom vi igennem et tilsyn

VORES TÆNDER i Kgs. Lyngby har netop været under Styrelsen for Patientsikkerheds lup. Læs hvordan de forberedte sig, og hvordan de oplevede det planlagte risikobaserede tilsyn. 

Tekst: Gitte Almer Nielsen / Foto: Thomas Nielsen

Hvordan var det at modtage brev om, at klinikken var udtaget til et risikobaseret tilsyn? 
– Det er klart, der går mange tanker igennem ens hoved. Hvorfor os? Har vi nu styr på det? Men jeg synes, vi har fået god information fra Tandlægeforeningen, så derfor var jeg egentlig også ganske rolig. Jeg vidste, at mange vil blive udtaget, og da jeg kontaktede Styrelsen, bekræftede de også, at vi var en tilfældigt udvalgt grøn klinik, hvor man forventede, at vi havde styr på retningslinjerne. 

Argh, jeg blev da lidt ærgerlig, men omvendt ... Vi er jo også bare mennesker

Tandlæge Paulina Kempa

Hvordan har I forberedt jer rent praktisk?
– Jeg har tænkt meget i, at det her var en fælles opgave for hele teamet. Det var ikke kun mig, der skulle have tilsyn. Og på den måde har forberedelsen også været en rigtig god anledning til at løfte hele personalet. Vi har været alle processer igennem i fællesskab: Kan vi gøre noget smartere eller måske mere logisk? Men også forskellige fortolkninger har været oppe og vende. Rent praktisk er alle i teamet blevet bedt om at læse målepunkterne og vores procedurer igennem, så har alle fået ansvar for et område, som de har stået for at fremlægge på vores ugentlige møde. Forberedelsen har nok strakt sig over en måned eller halvanden, og timemæssigt har vi nok brugt 10-15 timer. Men det har været en god proces, hvor personalet har taget ansvar, og hvor de har haft mulighed for at få indflydelse på finpudsningen af vores processer.

Har I også forberedt jer mentalt? 
– Personalet har været meget nervøse, og de har fx været bekymret for, om de nu kunne svare på spørgsmålene, om de fx ville blive hørt i stoffet osv. Så vi har talt meget om det over frokosten og til vores ugentlige personalemøde. Og jeg har understreget, at vi er et team, som løfter sammen, og at det ikke er sådan, at man skal kunne svare på alt selv, men at det handler om at have en grundlæggende faglig forståelse. 

Se videointerviwet med Paulina Kempa "Man skal ikke være så nervøs"

Hvordan var det at have styrelsen gående på klinikken?
– Jeg var egentlig bare stolt. Over mit personale og over klinikken. Vi vil rigtig gerne følge retningslinjerne, de er jo ikke skrevet for at irritere os, og det er rart at få bekræftet, at vi gør det rigtigt. Men altså, det er jo også en helt ny klinik, og vi har bestræbt os på at gøre tingene rigtigt fra start og få tænkt gode vaner og processer ind helt fra selve byggeprocessen. 

Hvordan oplevede du det, da de gennemgik dine journaler?
– På samme måde, men jeg vidste selvfølgelig, at man altid kan finde et eller andet i en journal. Men det er selvfølgelig vigtigt at få opdaget, hvis vi laver fejl. Det kan vi kun lære af.

Hvordan har du det med fundene?
– Argh, jeg blev da lidt ærgerlig, men omvendt ... Vi er jo også bare mennesker. Vi spørger altid til anamnesen inden et invasivt indgreb, så det er en tanketorsk, at der var tilfælde, hvor vi ikke har fået det noteret. Ja, øv altså. Og det var da også brandærgerligt, at de fandt en enkelt applikationskanyle, der havde overskredet holdbarhedsdatoen. Den havde gemt sig blandt alle de nye, der var lagt i skuffen. Men det går nok, selvom man selvfølgelig gerne vil være så perfekt som muligt.

Læs alle Tandlægebladets interviews her 

Datomærkningen på håndkøbsmedicin var også noget, de pointerede?
– Ja, der havde vi tolket NIR forkert. Vi har dato på al vores medicin, og når emballage bliver brudt, skriver vi, hvem der har gjort det, og hvornår. Men vi havde ikke tænkt på, at når vi pakker Panodil og instruktioner i en særskilt pose til en patient, så skal posen datomærkes. 

Gav Styrelsen for Patientsikkerhed jer råd, som I kan bruge?
– Ja, det gjorde de. Det var fx et godt råd at købe håndkøbsmedicin i blisterindpakninger, hvor der er forhåndstrykt udløbsdato, og de fortalte også, at vores EPI-pen findes i en anden og billigere udgave og endda med længere holdbarhed. Og fremover vil anamnesen også blive automatisk opdateret i journalsystemet ved invasive indgreb. 

Noget der overraskede jer?
– Det overraskede mig, at de ikke tog tandplejernes journaler med. Det var vi ærgerlige over, bl.a. fordi vi taler meget sammen om journaler i dagligdagen, og tandplejerne stod derfor lidt tilbage og savnede en tilbagemelding. De ville også gerne vise, at de er en faggruppe, der har styr på det. 

Hvad har du fået ud af tilsynet?
– Vi er blevet bekræftet i, at vores tanker og procedurer er gode, og at personalet er dygtigt. Alle har fået en god portion selvtillid, og det er rigtig dejligt at se. Jeg synes, vi har fået et stærkere sammenhold og er kommet styrket ud af det som et team.  

Et godt råd til andre tandlæger?
– Der er ingen grund til at frygte et tilsyn. På ingen måde. Det er tværtimod en god anledning til at tage målepunkterne frem og vende dem på klinikken. Det kan måske godt lægge sig lidt i baggrunden i den daglige trummerum, men det her er en mulighed for at ryste støvet af sig og få kigget tingene igennem. Jeg synes, det er ærgerligt, at tilsynet har fået så dårligt et ry. Se det som et værktøj til at sikre patientsikkerheden.

 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE