Sådan forebygger du rodcaries med fluorlakering
Fluorlakering kan forebygge rodcaries. Det fastslår den svenske sundhedsstyrelse og anbefaler fluorlakering mindst to gange årligt. Her kan du få overblik over de svenske anbefalinger baseret på et nyt faktablad om emnet.

Hvornår er der risiko for rodcaries?
Risikoflader
- En rodflade, der for nylig er blotlagt, er mere sårbar end en flade, der igennem længere tid har været udsat for fluorpåvirkninger
- Store approksimalrum samler meget plak, og ru overflader er mere plakretinerende
- Rodcement og -dentin har lavere mineralindhold og mindre hydroksylapatitkrystaller end emalje, og de er derfor mindre syreresistente. Opløsning af vævet begynder allerede ved et pH-fald til 6,2
Risikopatienter
- Nedsat spytsekretion efter stråleterapi mod hoved-halsregionen
- Mundtørhed på grund af medicinering, sygdom eller fremskreden alder
- Tidligere rodcaries
- Mange fyldninger og kronekanter, kronecaries, sekundær caries
- Dårlig mundhygiejne og egenomsorg
- Kulhydratrig kost
- Mange syredannende bakterier (fx laktobaciller, mutans streptokokker)
- Skrøbelige ældre uden regelmæssig tandlægekontakt
Sådan forebygger du rodcaries
Professionel fluorlakering er et af flere tiltag, der bør overvejes hos patienter med forøget risiko for rodcaries. De øvrige er:
- Optimering af mundhygiejnen
- Optimal udnyttelse af fluortandpasta
- Reducerer indtag af sukker og andre kulhydrater
Sådan udfører du lakeringen
- Professionel afpudsning af hele tandsættet
- Tørlægning
- Applicering af lakken i et tyndt lag på alle approksimalflader op til kontaktpunktet, cervikalt rundt om tanden samt langs fyldningskanter
- Lakken bliver siddende længere, hvis den lægges i tynde lag på relevante flader og ikke i et tykt lag på alle flader
- Patienten undlader tandbørstning og approksimal rengøring den pågældende dag. Derimod er der ingen restriktioner med hensyn til mad og drikke
- Lakeringen bør foretages mindst to gange om året; eventuelt hyppigere, hvis cariesrisikoen er meget høj
Eksempler på fluorlak på det danske marked
- Fluor Protector S Beskyttelseslak (Ivoclar Vivadent)
- Profluorid Varnish (Voco)
- Bifluorid 10 (Voco)
- Duraphat 22,6 mg/ml dental suspension
Sådan virker fluor
- Forhindrer demineralisering af tandens hårdtvæv
- Fremmer remineralisering af tandoverfladen
- Reducerer syreproducerende bakteriers metaboliske aktivitet
- For at opnå disse virkninger bør fluoridioner være til stede i væskefasen mellem tand og plak så stor en del af døgnet som muligt.
- Fluorlak med høj fluorkoncentration (typisk > 20.000 ppm) og lang kontakttid mellem lak og tand bidrager til dannelse af calciumfluorid på overfladen. Dette virker som et pH-regulerende fluorreservoir, som frigives ved syreangreb
- Ved faldende pH kan frie fluoridioner direkte påvirke cariesprocessens demineralisering og remineralisering og bakteriernes syreproduktion.
- Disse virkninger gælder også for roddentin og rodcement
Der er ingen kendte bivirkninger
Videnskabelige undersøgelser og erfaringer fra praksis har vist, at fluorlakering er en sikker behandlingsform, og der er ikke rapporteret akutte toksiske reaktioner. Der kan være flere årsager hertil:
- De plasmakoncentrationer af fluor, der kan måles efter fluorlakering på børn, ligger langt under toksisk niveau
- Fluor i lak absorberes langsommere end fluor fra tabletter og tandpasta, hvilket formentlig skyldes lakkens lave vandopløselighed
- Størstedelen af fluoren i lakken absorberes ikke ved passage gennem kroppen, men udskilles via afføringen
- Der anvendes meget små mængder lak
Reference:
Sköld UM. Fluorlacking vid forhöjd risk för rodkaries. www.internetodontologi.se (opdateret 2016-10-18).
www.socialstyrelsen.se/tandvardsriktlinjer (set 2017-07-24).
3 Kommentarer