Annonce
Internationalt forskningsnyt:

Orale mikroorganismer mulig årsag til pancreascancer

Tekst: Tandlæge, dr. odont. Bjarne Klausen / Illustration: Shutterstock

Pancreascancer er en af de mest dødelige cancerformer, idet 93 % af patienterne dør inden for de første fem år efter, at diagnosen er stillet. Årsagsforholdene er ikke fuldt afklarede; men man ved, at dårlig tandstatus er en af risikofaktorerne, og amerikanske cancerforskere har derfor fokuseret på en mulig rolle for det orale mikrobiom i udviklingen af pancreascancer.

Der blev gennemført et prospektivt nested case-kontrolstudie, som inddrog 361 patienter med adenocarcinom i pancreas og 371 matchede kontrolpersoner. Begge grupper indgik i store cancerkohortestudier, og alle personer havde fået taget prøver fra mundhulefloraen på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var tegn på cancer, for de flestes vedkommende 2-8 år før diagnosen.

Resultaterne viste, at personer, der var bærere af Porphyromonas gingivalis eller Aggregatibacter actinomycetemcomitans, havde forøget risiko for at udvikle pancreascancer (odds ratio 1,73-2,20; P-værdi 0,011-0,016). Til gengæld var fusobakterier, især Leptotrichia-arter korreleret med nedsat risiko for pancreascancer.

Forfatterne forestiller sig, at analyser af det orale mikrobiom i fremtiden kan medvirke til at identificere personer med risiko for pancreascancer, og at målrettet indsats mod parodontale patogener kan nedsætte risikoen for udvikling af denne alvorlige sygdom.

Kommentar

 

Daniel Belstrøm, Lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

– Der har i de senere år været stor interesse for tarmmikrofloraens betydning for sundhed og sygdom, og i slipstrømmen på de undersøgelser er der nu også kommet fokus på det orale mikrobioms relation til almensygdomme som fx type 2-diabetes. Den foreliggende undersøgelse er meget spændende og bygger på et imponerende stort materiale. De anvendte metoder er relevante; men det bør dog bemærkes, at antallet af DNA-sekvenser pr. prøve er forholdsvis beskedent (ca. 10.000). Det er i dag ofte muligt at sekventere meget dybere, hvilket giver større mulighed for at opdage bakteriearter, der optræder i små mængder, og dermed få en mere detaljeret beskrivelse af mikrobiomets sammensætning.

Det er ærgerligt, at man i studiet ikke har medtaget oplysninger om patienternes orale status for mere præcist at afdække en eventuel sammenhæng mellem marginal parodontitis og pancreascancer. Til gengæld er det formentlig ikke noget problem, at der er anvendt spytprøver i stedet for subgingivale plakprøver, da vores egne studier har vist, at der hos patienter med marginal parodontitis er en god korrelation mellem indhold af formodede parodontale patogener i spyt og i subgingivale plakprøver.

Det er lidt dristigt på baggrund af et tværsnitsstudie som det foreliggende at konkludere, at formodede parodontale patogener er årsag til pancreascancer. Men fundene er interessante, og det bliver spændende at se, om de kan efterprøves i longitudinelle undersøgelser.

Kommentarer
Annonce