ANNONCE
ANNONCE
Susanne Kleist:

"Nej til et A-hold og et B-hold i tandplejen"

Den høje brugerbetaling deler befolkningen i et A-hold og et B-hold, skriver Tandlægeforeningens formand i denne måneds leder. 

Tekst: Susanne Kleist, formand i Tandlægeforeningen

Den høje brugerbetaling i Danmark deler befolkningen i et A-hold og et B-hold.

A-holdet synes måske nok, at prisen på tandbehandling er høj, men de kan godt betale den.

B-holdet har dårligt råd til at betale for tandlægen, og derfor undgår de tandlægebesøg og kommer alt for sjældent.

Brugerbetalingen skaber social ulighed i sundhed, og det er stik imod regeringens erklærede politik om mere lighed på sundhedsområdet.

Brugerbetalingen er steget over de sidste år.

De sidste tal er fra 2018, og her betalte borgerne selv 84 % af regningen. Fra 2015 til 2018 er den gennemsnitlige husstandsudgift til tandlæge steget med 15 %.

Fra 2015 til 2018 er den gennemsnitlige husstandsudgift til tandlæge steget med 15%

Årsagerne til brugerbetaling hos tandlægen er uvisse og fortaber sig i historien. Men det er sikkert og vist, at ingen regering i nyere tid har villet røre ved brugerbetalingen, fordi det vil påføre staten merudgifter på op til 12-15 mia. kr. årligt.

Hvis man politisk set ikke er indstillet på at udvide den samlede ramme, er en anden mulighed at lave en prioritering.

Det er politikerne, der skal prioritere. Det er det, de er valgt til.

Men tallene viser, at en fortsættelse af den nuværende ordning omkring brugerbetaling skaber større udgifter for den enkelte og dermed mere social ulighed mellem A-hold og B-hold.

Samtidig risikerer vi at tabe hele den forebyggende indsats og de gode takter fra den skattebetalte børne- og ungetandpleje. Danske børn og unge har gode og sunde tænder, indtil de går ud af skoletandplejen, derefter afhænger det af den enkeltes økonomi.

Problemer med sygdom i tænderne er en pine for den enkelte. Men problemer med tænderne breder sig til problemer på andre områder og dermed også til flere udgifter for sundhedssystemet.

I dag er der heldigvis mange ældre, der kan beholde deres egne tænder hele livet. Men gamle tænder har brug for løbende tandpleje, og det koster.

Danskerne vil hellere miste en nyre eller evnen til et normalt sexliv fremfor at miste tænderne

Det er socialt stigmatiserende at have dårlige tænder, og det går ud over det sociale liv og livskvaliteten og kan være en hindring for at få et job.

Der er en klar sammenhæng mellem en sund mund og en sund krop.

Mange alvorlige sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og gigt spiller negativt sammen med sygdom i munden. Så problemer med tænderne giver problemer på mange andre områder i livet.

En dugfrisk undersøgelse fra Tandlægeforeningen viser, at fire ud af fem danskere ønsker et større offentligt tilskud til tandpleje. Man betragter dårlige tænder som et stort problem.

Danskerne vil hellere miste en nyre eller evnen til et normalt sexliv fremfor at miste tænderne.

Derfor sætter Tandlægeforeningen endnu en gang fokus på den alt for høje brugerbetaling i Danmark.

Vi starter en PR-kampagne i oktober måned både på Facebook og i medierne. Vi vil have sænket brugerbetalingen på tandpleje, og vi vil ikke have et A-hold og et B-hold i tænderne.

Sunde tænder er en rettighed for alle. #SundmundSundkrop

ANNONCE