ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Mine tre anbefalinger med Charlotte Groule

Tandlægebladet har talt med tandlæge ved Frederiksberg Kommunes tandpleje Charlotte Groule og fået hendes 3 bedste anbefalinger.

Dato: 24.09.2018

1.

Lad patienterne “blive på klinikken”. Da jeg var helt ny tandlæge, grublede jeg tit over patientforløb, når jeg gik fra klinikken, og lod det gå ud over mit privatliv og nattesøvn. Jeg er med tiden blevet bedre til at lægge det fra mig. Jeg har en klinikassistent, som for 20 år siden lavede et skilt til min garderobe: ”Hæng de umulige patienter her – du har fri nu”. Jeg har stadig skiltet.

 

2.

Bliv aktiv i fagpolitik eller et andet fagligt fællesskab. Fagpolitik har givet mig et mere overordnet blik på mit fag – en forståelse for vores forskelligheder, og jeg har mødt tandlæger fra alle hjørner af vores fagområde. Det har været utroligt spændende og givende, og jeg synes, at min ”tandlægeverden” er blevet større.

 

3.

FenderWedge plastkile med monteret proxitector er en rigtig god opfindelse. Den sidder godt fast og beskytter nabotanden mod boreskader . Jeg behandler børn og unge, og et approksimalt cariesangreb er ærgerligt, men det er endnu mere ærgerligt, hvis behandlingen medfører skader på en intakt tand, som kunne have været undgået. Og der er FenderWedge helt uundværlige.

 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE