ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Malign hypertermi. Et patienttilfælde fra privat specialtandlægepraksis

Udvikling af malign hypertermi i relation til tandbehandling i generel anæstesi er sjældent forekommende, og hurtig identifikation og adækvat behandling er afgørende, konkluderer forskere i denne kasuistik.

Kasuistik Dato: 29.11.2022

BAGGRUND – Livstruende tilstande i forbindelse med behandling i generel anæstesi er sjældent forekommende. Malign hypertermi er en af de mest livstruende tilstande, som kan opstå i relation til behandling i generel anæstesi.

PATIENTTILFÆLDE – En 12-årig pige udviklede i forbindelse med behandling i generel anæstesi malign hypertermi. Tilstanden blev identificeret hurtigt, og adækvat behandling blev iværksat involverende bl.a. afkøling med håndklæder vædet i sprit og koldt vand samt intravenøs behandling med Dantrolen. Patienten blev stabiliseret og overført i intuberet tilstand til Aarhus Universitetshospital med henblik på videre behandling. Hun blev udskrevet efter 16 dage. Efterfølgende havde hun gener i form af træthed og hovedpine ved langvarig fysisk aktivitet. Disse symptomer er i dag aftaget betydeligt. Hun er således i dag meget lidt generet heraf og har en helt normal hverdag. 

KONKLUSION – Udvikling af malign hypertermi i relation til tandbehandling i generel anæstesi er sjældent forekommende. Hurtig identifikation og adækvat behandling er afgørende. Forundersøgelse før tandbehandling i generel anæstesi bør have speciel fokus på tidligere og aktuel almensygdom, herunder eventuelle familiære komplikationer i relation til tidligere behandling i generel anæstesi. Endvidere bør tandbehandling i generel anæstesi udelukkende foretages i de tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt at gennemføre behandlingen i lokalanalgesi, eventuelt kombineret med vågen sedering.

MALIGNANT HYPERTHERMIA. A CASE REPORT FROM A PRIVATE CLINIC IN ORAL SURGERY BACKGROUND – Life-threatening conditions during treatment under general anaesthesia rarely occur. Malignant hyperthermia is one of the most life-threatening conditions that can occur during treatment involving general anaesthesia. 

CASE STUDY – A 12-year-old girl developed malignant hyperthermia during treatment under general anaesthesia. The condition was quickly identified, and adequate treatment was implemented, involving cooling with towels moistened with surgical spirits and cold water as well as intravenous treatment with Dantrolene. The patient was stabilised and transferred intubated to Aarhus University Hospital for further treatment. She was discharged 16 days after admission. Afterwards she had tiredness and headache in conjunction with long-term physical activity. These symptoms have, by time of writing decreased significantly. Therefore, she is today only slightly bothered by them and has a normal life.

CONCLUSION – Development of malignant hyperthermia during dental treatment in general anaesthesia rarely occurs. The preoperative evaluation before dental treatment in general anaesthesia should focus upon previous and actual systemic disease, including any complications in relation to previous treatment under general anaesthesia as well as any family history of anaesthesia-related problems. Moreover, dental treatment in general anaesthesia should only be performed when the treatment cannot be performed using local analgesia alone or in combination with sedation.

Klinisk relevans:
Livstruende tilstande i relation til tandbehandling i generel anæstesi forekommer sjældent. Malign hypertermi er en af de mest livstruende tilstande, som kan opstå i forbindelse med behandling i generel anæstesi. Forundersøgelse før tandbehandling i generel anæstesi bør derfor have speciel fokus på tidligere eller aktuel almensygdom, herunder eventuelle komplikationer i relation til tidligere behandling i generel anæstesi samt familiære dispositioner. Selvom udvikling af malign hypertermi i forbindelse med tandbehandling i generel anæstesi er sjældent forekommende, bør tandbehandling i generel anæstesi udelukkende foretages i de tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt at gennemføre behandlingen i lokalanalgesi, eventuelt kombineret med vågen sedering.