ANNONCE
Annonce

Kæderne klar til kamp

Tandlægekæderne vokser lige nu hurtigt i omfang og antal. Kampen om de attraktive klinikker er gået ind.

Tekst: Anders Klebak, freelancejournalist

Store investorer i skikkelse af pengestærke erhvervsmænd og kapitalfonde hælder for tiden millioner af kroner i tandlægekæder. Det har gjort tandklinikker til en hot handelsvare.

- Tidligere var det købers marked. Det er det ikke længere alle steder, lyder det fra tandlæge og direktør Mikkel Ro Larsen i den Jyllands-baserede kæde Dentist.dk.

Især har en ny stor spiller, tandlægen.dk, for alvor sat skub i udviklingen. I løbet af året har kæden, med erhvervsmanden Henrik Kølle i spidsen, opkøbt 25 klinikker. Og han har tidligere meldt ud, at han forventer en milliardomsætning i 2017.

 Det sker i erkendelse af, at vi ikke længere kan stå og se på udviklingen. Vi er nødt til at være en del af den

Christel Piron, bestyrelsesformand dintandlæge

Men også andre rører på sig. Den hollandske kæde DentConnect satser på at have 10 danske klinikker i folden inden årets udløb. Dentist.dk vil fortsætte væksten fra de nuværende 15 klinikker. Godt Smil, der har kapitalfonden Maj Invest som medejer, fortsætter med at åbne nye klinikker. Og ved årsskiftet melder kæden dinTANDLÆGE sig ind i kampen.

Læs også: dinTANDLÆGE dropper kædeplaner

En del af udviklingen
Kæden, der har eksisteret siden 2004 som et frivilligt samarbejde mellem en række klinikker, har inviteret en investor udefra ombord, og det ændrer væsentligt på, hvordan kæden kommer til at se ud. Fra at være et løst samarbejde, hvor klinikejerne fx kunne vælge logo, fælles markedsføring og efteruddannelse til og fra, bliver samarbejdet mere forpligtende og omfattende, forklarer bestyrelsesformand i kæden, Christel Piron.

- Det sker i erkendelse af, at vi ikke længere kan stå og se på udviklingen. Vi er nødt til at være en del af den, siger Christel Piron.

Kæden har i dag 42 klinikker med en omsætning på ca. 330 mio. kr. Christel Piron fortæller, at nogle klinikker vil træde fuldt ind i det nye samarbejde, mens den øvrige del fortsætter som associerede klinikker.

- Den markedssituation, tandlæger har kendt igennem mange år, vil ikke fortsætte. Vi vil se nogle store og pengestærke kæder, og når først de begynder at rulle hele maskineriet ud med massiv markedsføring, bruge big data og professionalisere forretningen i klinikkerne, bliver det svært for de selvstændige tandlæger at følge med, lyder Christels Pirons vurdering.

Sikker investering
Men hvorfor er tandklinikker så interessante for investorer lige nu?

- Klinikkerne er attraktive, fordi det er en relativt sikker branche uden de store udsving. Folk skal have lavet tænder uanset hvad. Risikoen er lav, og på mange klinikker er der et stort potentiale i at optimere driften, forklarer revisor i Deloitte, Sten Peters, der rådgiver sundhedsvirksomheder, heriblandt tandklinikker.

Han peger samtidig på, at der er et generationsskifte på vej på mange klinikker, og de unge tandlæger stiller nye krav til arbejdslivet. De vil have faglige fællesskaber, uddannelse og kolleger, de kan sparre med. Og de kan se en fordel i, at der er professionelle til at styre den forretningsmæssige del af virksomheden, så de selv kan koncentrere sig om det faglige.

Læs også: 5 ting du skal overveje, inden du sælger til en kæde

- Kravene fra myndighederne stiger i disse år, og mange klinikejere oplever, at de bliver tynget af administrative byrder. Det gør, at mange overvejer at gå ind i et kædesamarbejde, hvor man bliver aflastet fra en del af det administrative, siger Sten Peters.

Ifølge hans vurdering vil kæderne få så godt fat i markedet, at hver anden tandklinik indenfor fem år, vil være med i en kæde.

- Der kommer til at ske rigtig meget i den kommende tid, og det vil ændre hele spillet, siger han.

Der kommer til at ske rigtig meget i den kommende tid, og det vil ændre hele spillet

 

sten peters, partner, deloitte

Lemmingeffekt rammer klinikejere
Men så dominerende bliver kæderne ikke, hvis man spørger en anden revisor med indsigt i branchen, Kai Møller fra revisionsfirmaet Aros.

- Hvis man sammenligner med England, hvor de har haft kæder i flere år, har kæderne kun 20 % af klinikkerne. Jeg tror ikke på, at det bliver meget mere i Danmark indenfor de første 5-10 år, siger han.

Han mener, der bliver plads til både store og små klinikker og kæder. Og han vurderer, at det faglige fællesskab ikke behøver at blive et problem for tandlæger, der vælger at stå alene.

- Tandlæger har altid været dygtige til at netværke og sparre med folk fra andre klinikker. Det vil de fortsat være, siger han.

Men han fornemmer tydeligt, at kædernes indtog i branchen gør klinikejerne usikre.

- Alle tandlæger kender en, som har solgt til en kæde og fået en god handel ud af det. Så det er klart, at mange spørger sig selv, om de har sovet i timen, og om de skal sælge til en kæde, inden det er for sent. Det kan være med til at skabe en lemmingeffekt, hvor folk i nogle tilfælde glemmer at tænke tingene ordentligt igennem, inden de sælger, siger Kai Møller.

 

Læs også: 
"Generationstyveriet er i fuld gang 

Flertal af tandlæger bekymrede over kæder

De 5 største kæder lige nu 

dinTANDLÆGE dropper kædeplaner 

Kommentarer

1 Kommentarer

Jeg tror simpelthen ikke det er så enkelt - det er ikke lydpotter eller briller vi "sælger" ude på klinikkerne. De fleste klinikker fungerer som ganske tunede små enheder, hvor der dagligt er stort fokus på rentabilitet og omkostninger i øvrigt. At tro, der er et stort overskud som kan tilfredsstille pengemænd er kun muligt ved en mærkbar nedgang i lønnen til det personale der rent faktisk skal udføre det faglige arbejde eller en forringelse af kvaliteten. Sidste mulighed er selvfølgelig at gøre det endnu dyrere at gå til tandlæge. Det unikke ved tandklinikkerne i øvrigt er også den personlige behandling og det engagement patienterne oplever hos den efterhånden sjældne erhvervsform. En kvalitet som jeg ikke kan forstille mig kan opretholdes i en kædevirksomhed. Det er mig en gåde, at politikerne ikke har evne til at forudse dette scenarie og det er endnu en følgevirkning af en skrivebordstilgang til sundhed som også de nationale kliniske retningslinjer er et udtryk for.
ANNONCE