"Jeg er meget lidt autoritetstro"

For over 40 år siden var jeg på efteruddannelse på Pankey Institute i Miami. Det åbnede mine øjne for, at man kunne behandle tænder på andre måder, end jeg havde lært det i Danmark. På Tandlægehøjskolen i Danmark var undervisningsprincippet dengang, at der var én facitliste. Vi havde fx lært, at når vi ved rodbehandling af en overkæbemolar havde fundet tre kanalindgange, kunne eftersøgningen stoppes.

I USA vidste man, at når man har fundet tre, skal man lede efter den fjerde. Den fjerde er der, men det er ikke altid, man kan finde den. Det var et eksempel på en ny sandhed, som var med til at fjerne min autoritetstro. Jeg blev opmærksom på, at der var mange mellemregninger, som kunne bevæge resultatet i en anden retning. Det synes jeg stadig er spændende.

Du har opfundet en ny behandlingsmetode til udrensning af oblitererede rodkanaler. Hvordan opstod idéen?
– I USA blev jeg dengang introduceret til brug af lupbriller og senere til mikroskop. Det var banebrydende for mig at opdage forskellen med disse redskaber ved rodbehandling. Fx at en kanalindgang, som ikke var til at finde, alligevel dukkede op i mikroskopet og kunne behandles. Det fik mig til at tænke på, om andre teknikker, som fx 3d-røntgen ved CBCT, kunne bruges i jagten på oblitererede kanaler. Måske på samme måde som ved planlægning af implantologi. For en rodfyldning kan opfattes som et intradentalt implantat.

Hvad gjorde du så?
– Jeg startede med at afprøve metoden på ekstraherede tænder. Ved hjælp af CBCT og et digitalt aftryk fremstillede jeg en styreskinne, der kunne føre et spiralbor fra okklusalfladen gennem roddentinen (for at efterligne obliteration) til et målepunkt nær apex. Det så ud til at virke, så derfor gik jeg videre til et klinisk observationsstudie med 50 patienter, der var henvist for netop udrensning af oblitererede rodkanaler. Det viste sig, at 50 ud af 50 patienter fik optimal eller acceptabel behandling, og det kom der to videnskabelige artikler ud af, som jeg skrev sammen med Lars Bjørndal fra Københavns Universitet.

Hvordan havde du det, da du fandt ud af, at din idé var brugbar?
– Der røg mine arme da i vejret.

I hvilke sammenhænge kan man bruge metoden?
– Når en tand skal rodbehandles, men rodkanalen tilsyneladende er oblitereret bedømt på røntgen. Endnu kan vi ikke bore om hjørner, så metoden stopper før krumninger af roden.

Kan alle tandlæger bruge metoden?
– Ja. Det kræver, at man har adgang til CBCT (fx ved henvisning) og kan lave en digital overfladescanning (fx via en gipsmodel). Ved at sammenkoble disse scanninger kan man få 3d-printet en styreskinne.

Hvor ofte bruger du metoden?
– Jeg laver stort set kun rodbehandlinger, så 1-2 gange ugentligt.

Hvorfor gør du ikke en forretning ud af den nye metode?
– Jeg fandt engang på et nyt modelsystem til kroner og broer. Jeg fik patent på systemet og skulle producere og markedsføre det gennem et firma i Schweiz. Tre uger efter kontraktunderskrivelsen ringede de fra Schweiz og sagde, at de havde lavet lidt om på patentet, så de havde ikke brug for mig mere. Jeg gik til min patentrådgiver og spurgte, om de bare kunne sætte mig af med den tynde begrundelse. Nej, sagde han, det kan de ikke, men hvor mange penge vil du bruge på at sagsøge dem? Det var her, jeg stoppede med at have merkantile drømme. Men jeg har da bemærket, at den tiltagende brug af digitale aftryk er i gang med at overflødiggøre modelsystemer.

Har du andre idéer til nye opfindelser/ opdagelser?
– Jeg holder mig foreløbig til obliterationer og er i gang med at indsamle ekstraherede tænder for at få et indtryk af, hvor hyppigt at tilsyneladende oblitererede rodkanaler i virkeligheden er oblitererede. Det praktiske følgespørgsmål kan så være, om virkeligheden skal afgøres med en sondespids, et mikroskop eller ved mikro-CT-scanning.

Hvem vil du sende stafetten videre til?
– Til Younes Alipanah, som er uddannet endodontist fra Iran, men arbejder i Danmark bl.a. hos os i Allerød. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ham om, hvad han synes om de danske patienter i forhold til de iranske.