”Generationstyveriet er i fuld gang

BJØRN HAULRIG / 56 ÅR / KLINIKEJER / FREDENSBORG

– Generationstyveriet er i fuld gang, hvis du spørger mig. Jeg har 10-15 år tilbage på arbejdsmarkedet – jeg skal nok klare mig. Men jeg er dybt bekymret på vegne af mine yngre tandlægekollegaer. Mange af de klinikejere, der sælger til kæderne, er på vej på pension inden for få år. De når formentlig ikke at føle piskesnerten fra de nye ejere. Det er de yngre tandlæger, der skal overtage efter dem, der kommer til at betale prisen for kædernes indtog.

– Vi kommer til at se en proletarisering af standen. Det frygter jeg. Det er svært at forestille sig andet, end at de nye klinikbestyrende ansatte tandlæger såvel som øvrige ansatte tandlæger bliver ansat på helt andre vilkår. Og når de dygtige økonomer i kapitalfondene har rationaliseret, effektiviseret og trimmet klinikkerne til det yderste – evt. med videresalg for øje – så er der én stor skrue tilbage, som eksisterende eller nye investorer kan skrue på for at presse indtjeningen et niveau op: Tandlægelønningerne. Det er nemlig her, den sidste store gevinst ligger, som jeg ser det. Det kan man jo mene om, hvad man vil. Men jeg synes, at det er ærgerligt for de yngre tandlæger.

– Lige nu ruller millionerne, og der loves guld og grønne skove. Kæderne kører den store charmekampagne, og alt virker fantastisk. Men vent, til hverdagen indfinder sig. Jeg tror slet ikke, at det er startet endnu. Eksterne investorer som kapitalfondene er jo ikke i det for tandsundhed, de er i det for pengene. Og det er legitimt set ud fra et investorsynspunkt. Men ud fra et tandlægefagligt perspektiv er det efter min mening en katastrofe.

– Mange er steget ombord uden at have tænkt det her til ende. Usikkerhed og tvivl har gjort, at der har været tendens til en lemmingeffekt. Det, jeg frygter, er, at kæderne hen ad vejen vil kunne presse tandlægerne til at efterleve måltal, der gør, at de bliver tvunget til at udføre behandlinger, der ikke er i patienternes interesse. Eller at tandlægerne presses til at arbejde i et tempo, der ikke er kvalitetsfremmende. Det kommer til at gå ud over patienter og standens omdømme i det hele taget, hvis det kommer til at ske.

– Principielt har jeg intet imod kæder eller sammenslutninger af tandlæger. Der er efterhånden mange administrative byrder for privat praksis, hvor man kan have brug for hjælp og aflastning. Men der er andre måder at løse disse udfordringer på end at overlade det til en kæde ejet af en investor eller en kapitalfond. Det altafgørende er under alle omstændigheder, at etikken og det faglige er i orden, og det er der alt andet lige størst sandsynlighed for, hvis det er tandlæger, der har den bestemmende indflydelse.

Læs også:
Flertal af tandlæger bekymrede over kæderne

"Hvad bliver der af den offentlige debat?

"Jeg forstår ikke frygten for kæderne"

"Jeg frygter, hvad der sker, når kæderne sælges videre"