ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Faglig leder: Børn og unge med særlige behov i forbindelse med tandbehandling

Faglig leder Dato: 05.08.2016

Tandlægebladet satte i efteråret 2014 og vinteren 2015/16 fokus på det pædodontiske område med temaer, som omfattede artikler vedrørende de hårde tandvæv, de parodontale væv, kirurgi, radiologi og orale forhold hos børn og unge med forskellige generelle sygdomme.

I dette og næste nummer af Tandlægebladet er der igen fokus på børn og unge, men nu på de patienter, som har særlige behov i forbindelse med tandbehandling. Artiklerne drejer sig om sjældne-området: måder, som det kan organiseres på, eksempler på sjældne odontologiske sygdomme, funktionelle og etiske aspekter, hvad vi skal være opmærksomme på ved gennemførelsen af tandbehandling på komplekse patienter, samt hvordan vi håndterer børn, som har været ude for omsorgssvigt og overgreb.

Det er vores håb med disse særlige aspekter ved behandlingen af børn og unge at kunne bidrage til at gøre opmærksom på den betydelige indsats, som bliver gjort i relation til vanskelige og komplekse patienter indenfor børne- og ungdomsområdet.

Dorte Haubek,
Professor, dr.odont., ph.d., temaets faglige koordinator

Nils-Erik Fiehn,
Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør