ANNONCE
Annonce

En retrospektiv undersøgelse af modificerede kondylotomier

ABSTRACT

Originalartikel Dato: 18.06.2019

Baggrund – Temporomandibulær dysfunktion er den hyppigste årsag til kroniske orofaciale smerter. Modificeret kondylotomi kan være indiceret ved diskusdysfunktioner i kæbeleddet, hvor konservativ behandling har haft minimal eller ingen effekt. Modificeret kondylotomi blev første gang beskrevet i 1989.

Materiale og metode – I perioden 2000 til 2018 fik 31 patienter foretaget uni- eller bilateral modificeret kondylotomi. Retrospektivt blev gabeevne, smerte, hovedpine og komplikationer evalueret.

Resultater – 29 patienter fik foretaget unilateral modificeret kondylotomi, og to patienter fik foretaget bilateral modificeret kondylotomi på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Danmark. Alle patienter havde fået stillet diagnosen diskusdysfunktion i kæbeleddet og havde gennemgået konservativ behandling med minimal eller manglende effekt. Den postoperative kontrolperiode var 18,7  15,9 måneder. Smerte ved funktion faldt statistisk signifikant efter behandling med modificeret kondylotomi (P = 0,000). Ydermere blev gabeevnen statistisk signifikant forbedret postoperativt (P = 0,000). Seks patienter udviklede paræstesi af n. buccalis, og en patient fik paræstesi af n. alveolaris inferior. Yderligere komplikationer forekom ikke.

Konklusion– Modificeret kondylotomi til behandling af diskusdysfunktioner i kæbeleddet kan være en god behandlingsmulighed sammenlignet med intraartikulær kirurgi, når konservativ behandling har ingen eller minimal effekt. Proceduren medfører en reduktion i smerteintensiteten og en forbedring af gabeevnen.

Klinisk relevans:
Temporomandibulær dysfunktion er en samlet betegnelse for afvigende eller patologiske tilstande i tyggemuskler, kæbeled og relaterede strukturer. Omkring 10 % af befolkningen har temporomandibulær dysfunktion, hvoraf ca. 3 % af tilstandene anses for at være behandlingskrævende. Modificeret kondylotomi er en ekstraartikulær kirurgisk behandlingsmulighed hos patienter med smertebetingede diskusdysfunktioner i kæbeleddet, hvor konservativ behandling med information, sammenbids- og gabeøvelser, skinnebehandling og smertestillende medicin har haft minimal eller ingen effekt.

Kommentarer
ANNONCE