ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

"Det er en utopi at tro, at man kan være god til det hele

Hos Aarhus Tandcenter har den specialeorienterede tandlæge erstattet generalisten. Her koncentrerer tandlægerne sig om det, de hver især er bedst til. Det hjælper dem til at følge med den hurtigtgående udvikling og øger arbejdsglæden.

Tekst: Miriam Lykke Schultz / Foto: Andreas Bang Kirkegaard

 

London, Berlin, Milano og Lissabon står der på diplomer i venteværelset. De er bare en lille del ud af de mange kursusbeviser, der pryder væggene, og minder patienterne om, at hos Aarhus Tandcenter i Rosensgade i midten af Aarhus går tandlægerne langt for deres fag.

På en fjerde væg hænger billeder af alle tandlægerne med en kort beskrivelse af, hvilken behandling de udfører. Kristian Illemann laver rodbehandlinger, Anne-Marie Bojer koncentrerer sig om bidfunktion, mens Michael Kristensen står for kirurgi og implantater.

– I stedet for at være gode til det hele har vi valgt hver især at være enormt god til én ting, siger Michael Kristensen om klinikkens måde at organisere sig på.

At jeg kan beskæftige mig med det, jeg synes er det fedeste indenfor faget, giver mig ikke alene en stor arbejdsglæde – det giver også en stor rutine. Før lavede jeg måske tre af denne type behandlinger om måneden. Nu udfører jeg tre om dagen

 

Frem for at klinikkens otte tandlæger laver alle behandlingerne på faste patienter, udfører de hver især stort set kun én bestemt type behandling. En konsekvens af at faget er for bredt i forhold til, hvor hurtigt udviklingen går.

– Faget bliver hele tiden mere kompliceret med nye teknikker, udstyr og materialer. Hvis man gerne vil levere en høj kvalitet hele tiden og være opdateret på det, man laver, bliver man nødt til at zoome ind, siger Michael Kristensen, der har valgt at koncentrere sig om kirurgiske behandlinger.

Du kan møde tandlægerne fra Aarhus Tancenter her

– At jeg kan beskæftige mig med det, jeg synes er det fedeste indenfor faget, giver mig ikke alene en stor arbejdsglæde – det giver også en stor rutine. Før lavede jeg måske tre af denne type behandlinger om måneden. Nu udfører jeg tre om dagen.

Nyt udstyr
De mange kirurgiske behandlinger giver klinikken mulighed for at være helt fremme i den teknologiske udvikling ved bl.a. at have investeret i en CT-scanner. Michael Kristensen finder et 3-d-billede af en kæbe frem på sin skærm og viser patienten, hvilken rod der volder problemer.

– Den er meget kortere, så vi skal have trukket den ud og sat et implantat i, men eftersom der er for lidt kæbeben, skal vi have lagt lidt knoglemasse ind, fortæller han, imens der bliver dækket af til operationsstue. – Vi skal have roden ud først, siger Michael Kristensen og når knap at gøre sætningen færdig, før tanden med et snuptag er ude. – Ja, det er lidt nemmere at fjerne tænder, når man gør det rigtig tit, understreger han og skærer tandkødet op og frigør det fra kæbebenet, så han kan komme i gang med at bygge kæben op.

– Mange af de ting, jeg lavede før som fx fyldninger og porcelænskroner, blev hurtigt ensformigt. Med det, jeg laver nu, står jeg i en ny situation hver gang. Ikke to bihuler er ens i forhold til, hvordan de bugter sig, membranens tykkelse, eller hvordan man får implantatet til at sidde fast. Ligesom alle andre områder af faget går udviklingen også stærkt indenfor kirurgien, forklarer han.– Så er der nye implantater, så er der nye knoglemasser, så er der nye CT-scannere. Det, jeg lavede for to år siden, er ikke det samme som i dag. Teknikkerne bliver hele tiden udviklet til et højere niveau.

Et bedre resultat
Mens Michael Kristensen er fordybet i sin kirurgi, lægger tandlæge Kristian Illemann sidste hånd på en rodbehandling. Patienten er overordentligt tilfreds og vil gerne, at han også laver en bro på hende, men han holder fast i, at han ikke udfører noget, han ved, en kollega er bedre til. Derfor bliver patienten sendt videre.

– Jeg ville simpelthen føle, at jeg gjorde vold på både patienten og mig selv ved at lave denne bro for jeg ville være bekymret for, om der var noget, jeg overså, siger han og fortsætter: – I princippet er der ikke noget, der hindrer Michael og mig i at bytte arbejdsopgaver i morgen. Men jeg ville føle, at jeg dermed lige så godt kunne lave en mave-tarm-operation, for min viden er mere eller mindre den samme, siger Kristian Illemann.

Mange af de ting, jeg lavede før som fx fyldninger og porcelænskroner, blev hurtigt ensformigt. Med det, jeg laver nu, står jeg i en ny situation
hver gang

Når man ser på, hvor forskellige arbejdsopgaver tandlægerne udfører, så giver det ifølge Kristian Illemann al mulig mening, at klinikken har valgt at fordele opgaverne. – Kort sagt handler det om at gøre det, du er bedst til. Det er utopi at tro, at man kan være god til det hele. Jeg er utrolig stolt over den måde, vi har valgt at organisere os på, for jeg er helt overbevist om, at det giver et bedre resultat, end hvis vi alle sammen havde været generalister, siger Kristian Illemann og medgiver, at forskellen i behandlingernes størrelse kan påvirke indtjeningen. –

Tandlæger med mindre behandlinger kan til gengæld køre mange flere patienter gennem på den tid, det tager at lave en større behandling. Og vi ser jo netop en, der arbejder med plast, som lige så specialeorienteret og dedikeret, som en, der laver kirurgi. Forskellen er mere, hvor langt vi er i vores proces med at dygtiggøre os, og det kan have betydning for indtjeningen, fordi øget kompetenceniveau kan takseres højere, siger han.

Svært at være først
Der er flere udfordringer ved den nye organisationsform. Hovedparten handler om, at klinikken er ”first-mover” på området, og det giver tandlægerne et arbejde med at vænne patienterne til, at de ikke længere har samme tandlæge.

– Vi arbejder benhårdt på at undgå, at vores patienter kommer til at føle sig som kastebolde. Hvis en patient har flere problemer, agerer en af os tovholder på behandlingsforløbet, forklarer Kristian Illemann. Derudover oplever klinikken et rekrutteringsproblem, fordi mange tandlæger ikke har samme lyst til at frasige sig dele af deres fag, og med en stort set ikke eksisterende arbejdsløshed i faget giver det klinikken et meget indskrænket ansøgerfelt.

En anden ulempe er ifølge Kristian Illemann, at det er uundgåeligt ikke at se tilbage på sine tidligere behandlinger og ærgre sig over, at han ikke dengang havde den samme viden, som han har i dag. – Jo mere du ved om et område, jo mere finder du ud af, hvad du ikke har vidst. Jeg er overbevist om, at mine rodbehandlinger de første år har været af væsentlig ringere kvalitet, end de er nu, siger Kristian Illemann.

Et liv med rodbehandlinger
Hos Michael Kristensen er patienten glad og lettet over, at operationen er overstået. Hun takker både assistenten og Michael Kristensen for en god behandling.
– Med kirurgien føler jeg, at jeg kan gøre en reel forskel for patienten. Det giver mig bare mere. Jeg er ikke familietandlægen, der følger patienten fra vugge til grav. Jeg er fagnørden, der går op i, hvordan jeg kan få løst opgaven bedst muligt, og når den er afsluttet, så vil jeg egentlig gerne videre til næste spændende opgave.

Jeg er fagnørden, der går op i, hvordan jeg kan få løst opgaven bedst muligt, og når den er afsluttet, så vil jeg egentlig gerne videre til næste spændende opgave

Også Kristian Illemann føler sig privilegeret over at have noget, han brænder så meget for, at han vil dedikere sit arbejdsliv til det. For ham bliver rodbehandlinger aldrig trivielt. – Tværtimod føler jeg, at jeg laver et mere varieret arbejde nu end tidligere, fordi min horisont er blevet større i takt med, at arbejdsområdet er snævret ind. Når man kan bruge et helt liv på at fordybe sig i rodbehandlinger, uden at det bliver ensformigt, skyldes det, at verden er relativ. Jo længere jeg dykker ned i det her, jo større bliver den lille del af verden. Jeg opdager uopdaget land.

Et fællestræk for klinikkens tandlæger er, at de alle er ekstremt dedikeret til deres arbejde, men ellers er de meget forskellige, understreger Kristian Illemann. – Vores personligheder er helt sindssygt forskellige. Jeg ville aldrig være blevet lige så god til at sætte implantater i som Michael, for jeg har det bedst med den høje grad af systematik og at føle mig på sikker grund, mens Michael nærmest får et kick ud af de mange uforudseligheder, der er ved kirurgi. Når det kommer til at være dedikeret til området, er tandlægerne ens. – Vi kan alle sammen godt lide følelsen af at være bedst til noget. At vi hver især og sammen nu gør en større forskel for patienten.

Læs også Mød tandlægerne: Den specialeorienterede tandlæge har erstattet generalisten

Kommentarer

2 Kommentarer

Kœre Alle. Jeg elsker at lave det hele selv, - se den store sammenhœng, - få det hele til at hœnge sammen. Mange hilsener Steen.
Jeg foretrækker helt klart den specialiserede model, så man er i mere trygge hænder. Som på et sygehus. Eller efterhånden mange andre steder i samfundet. Hilsener en patient.
ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE