ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Aktuelle udviklinger inden for billeddiagnostik

ABSTRACT 

Fokusartikel Dato: 27.09.2017

Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) er en avanceret 3-d-røntgenundersøglse, der i nogen udstrækning har vundet indpas på danske tandklinikker. Udviklingen sker i øjeblikket på flere punkter: 1) mindre billedfelt og lavere stråledosis til samme billedkvalitet og 2) korrektion for både metalartefakter og patientbevægelse i billedvolumenet. Kan der opnås billedsnit uden bevægelsesartefakter, undgås formentlig nogle omtagninger og en øgning i den diagnostiske rigtighed. SIS (Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen) fører tilsyn med tandlæger, der arbejder med CBCT, og ønsker skærpede krav til rapportering af billedfeltets størrelse og dosisafsætning. Evidensen for, hvornår CBCT er indikeret, vokser hvert år, og Styrelsen for Patientsikkerhed overvejer at udgive retningslinjer for brugen af CBCT.

Billeddannelse med magnetisk resonans (MR) anvendes inden for flere odontologiske diagnostiske områder, og med øget opløsning i billederne spås metoden yderligere udbredelse. MR er røntgenmetoderne langt overlegen, hvad angår blødtvævsdiagnostik, men også hårdtvæv kan for nogle diagnostiske områder tolkes med en rigtighed svarende til CBCT’s. En ultralydsundersøgelse (US) er en ”real-time”, smertefri, ikke-invasiv diagnostisk metode, som benytter lydbølger frem for ioniserende stråling. US spiller en vigtig rolle i diagnostik af mange sygdomme i hoved- og halsområdet, som fx i lymfeknuder, spytkirtler, tyggemuskler, kæbeled og tunge.

Ny forskning viser, at intraorale ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode inden for odontologien med forbedret billedkvalitet og specialtilpasset lydhoved for vanskeligt tilgængelige områder i mundhulen. Alle tre billeddannende undersøgelsesmetoder, beskrevet i denne artikel, kræver specielle kompetencer for at kunne anvende udstyret korrekt og tolke de resulterende billeder.

Cone-beam computed tomography (CBCT) is an advanced 3D radiographic examination, which to some extent has gained ground in general dental practice. Recent developments are: 1) smaller, dynamic image fields (FOVs) and lower radiation dose for achieving the same image quality and, 2) correction for metal artefacts and patient motion in the volume. If image sections without motion artefacts can be obtained, re-takes can be avoided and a general increase in diagnostic accuracy may be the result. SIS (Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen) supervises dentists, who work with CBCT, and the authorities need more information on the frequency of CBCT imaging and the size of the FOV and patient dose. The evidence on indications for a CBCT examination is growing annually and Styrelsen for Patientsikkerhed may provide guidelines for the use of CBCT.

Magnetic resonance imaging (MRI) may be used for several dental diagnostic tasks, and with an increase in the spatial resolution in the images, it is predicted that the method will gain further attention in dentistry. MRI is highly superior to radiographic methods in the diagnosis of soft tissues, but also some hard tissues may be visualized with an accuracy on a par with CBCT. Ultrasound imaging (US) is a ”real-time”, pain-free, non-invasive diagnostic method, which uses sound waves instead of ionizing radiation. US plays an important role in the diagnosis of many diseases in the head and neck region, e.g. lymph nodes, salivary glands, muscles, the temporomandibular joint and the tongue.

Recent research shows that intraoral ultrasound examination may have further potential as an adjunct diagnostic method in dentistry with enhanced image quality and dedicated soundheads for areas in the mouth with low accessibility. All three diagnostic methods described in
this article demand special qualifications in order to operate the equipment correctly and interpret the imaging results.

KLINISK RELEVANS 
Tandlægen skal kende muligheder og begrænsninger for avancerede billeddiagnostiske metoder. CBCT har i nogen grad vundet indpas på tandklinikker, men der mangler undersøgelser for flere diagnostiske områder af, hvornår metoden er til gavn for patienten.
MR har nogen udbredelse på større institutioner fortrinsvis til blødtvævsdiagnostik, men spås en udvikling også til hårdtvævsdiagnostik i odontologien på grund af fraværet af ioniserende strålings skadelige virkninger. Ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode inden for odontologien.