ANNONCE
Annonce

8 spørgsmål til professoren

”Det lyder fuldstændig vanvittigt.” Der var intet at misforstå, da Tandlægebladet spurgte tandlæge Franklin Læssøe fra Herlev, hvad han mente om, at der ikke var fagligt belæg for at anbefale tandtråd til raske patienter, og han afviste i samme ombæring at ændre anbefalinger.

Nu får han lejlighed til at få svar på de spørgsmål vedr. tandtrådens effekt som cariesforebyggelse, som han brændte inde med. Professor i cariologi ved Tandlægeskolen i København, Svante Twetman, svarer.

Tandlægen Franklin Læssøe, Tandlæge og medejer af Colosseumklinikken i Herlev
Professoren Svante Tewtman, Professor i cariologi ved Tandlægeskolen i København

1

Tandlægen
– Når vi taler om raske patienter, er du så uenig i, at grundig tandbørstning og tandtråd er den mest optimale måde at fastholde dem i den grønne kategori?

Professoren
– Det kan være, at det er sådan, men det er ikke sikkert. Problemet er, at det ikke er lykkedes den internationale forskning at bevise det, du argumenterer for. Der er forskel på, hvad vi ved, og hvad vi tror, vi ved. Der mangler bevis for, at brug af tandtråd som supplement til tandbørstningen kan forebygge eller begrænse cariesprogression.

2

Tandlægen
– At man ikke har kunnet bevise, at tandtråden kan forebygge caries, er langtfra det samme som, at der er bevis for, at den ikke gør. Der er klar evidens for, at tandbørstning reducerer cariesforekomsten. Med andre ord: Plakfjernelse reducerer cariesforekomst. Hvorfor skulle plak-fjernelse approksimalt via tandtråd så ikke gøre det?

Professoren
– Din første påstand er korrekt, men derefter
er det forkert. Der findes ikke klar evidens for, at tandbørstning reducerer cariesforekomsten – evidensen gælder regelmæssig tandbørstning med fluoridtandpasta. Cariesreduktionen beror helt enkelt mere på fluorideksponeringen end på den mekaniske plakfjernelse.     

3

Tandlægen
– Hvad kan det egentlig skade at bruge tandtråd, når man er ordentligt instrueret i, hvordan tandtråden skal bruges? Er der ikke alt at vinde?

Professoren
– At behandling ”ikke kan skade” er ikke et argument for, at den skal benyttes. Man bør stræbe efter at minimere alle former for overbehandling.

4

Tandlægen
– Såvel i børnetandplejen som voksentandplejen ønsker man længere og længere intervaller mellem eftersyn. Samtidig er holdningen, at man skal observere længst muligt. Et begyndende approksimalt cariesangreb i emaljen vil uden daglig brug af tandtråd nemt kunne udvikle sig til et meget stort cariesangreb i løbet af 18-24 måneder, som er et meget almindeligt indkaldeinterval i skoletandplejen.
Er du uenig i dette?

Professoren
– Det kan du have ret i, men du foretager en professionel vurdering af, at tandtråden kan gøre nytte i dette tilfælde. Indkaldeintervallet skal jo være baseret på en individuel risikovurdering, og hvis der er indikationer på en aktiv cariesproces, bør man jo se patienten om 6-12 måneder.

5

Tandlægen
– Når vi ser unge patienter efter skoletandplejen eller akutte børn i ferierne, er billedet ofte sunde tænder, men ikke sjældent med få meget store cariesangreb approksimalt eller tilsvarende meget store og dybe approksimale fyldninger. Er det ikke netop dem, vi kunne have undgået, hvis der havde været brugt daglig tandtråd? Noget er i hvert fald gået galt. Om det er indkaldeintervallet, der har været for stort, eller man har observeret for længe, skal jeg ikke kunne sige, men daglig brug af tandtråd kunne vel næppe have skadet, selvom de var ”sunde” da de sidst blev undersøgt i skoletandplejen?

Professoren
– Nu taler du igen om en professionel vurdering. Både du og jeg ved, at al risikovurdering rummer noget subjektivitet, og at alle kollegaer ikke vil komme frem til samme resultat. Desuden kan cariesrisikoen variere gennem årene. Omkring halvdelen af alle skolebørn ændrer risikokategori over en toårsperiode – til det bedre eller det værre. Ifølge din tankegang skal alle unge patienter i princippet betragtes som risikopatienter. Administrativt enkelt, men er det fair?

6

Tandlægen
– Du siger selv, at cariesrisikoen kan ændre sig over år, og derfor kan en patient, der ikke er risikopatient i dag, godt være det om et år. Det taler vel netop for, at vi ud fra et forsigtighedsprincip anskuer alle som potentielle risikopatienter? Vi kører jo også rundt med sikkerhedssele – langt de fleste af os får aldrig brug for den.

Professoren
– Forsigtighedsprincippet er vigtigt, men hvis man opfatter ALLE patienter som potentielle risikopatienter, behøver man jo ikke foretage nogen risikovurdering overhovedet! Vi er alle forskellige. Jeg er sikker på, at dine patienter værdsætter, at de bliver individuelt bedømt og får anbefalinger rettet mod deres aktuelle behov.

7

Tandlægen
– Hvis vi én gang dagligt kan holde en tand helt plakfri, kommer der ikke cariesangreb, har man hidtil sagt. Er det ikke netop det, vi opnår approksimalt med tandtråd? Hvad er ellers i stand til at rengøre sufficient i kontaktpunktet approksimalt?

Professoren
– Hvis det bare var så enkelt! Caries er en kompleks biofilmmedieret sygdom, hvor økologien spiller en afgørende rolle. Vi har biofilm over hele kroppen, og så længe de er i balance, har de en stor positiv betydning for vores sundhed og velbefindende. Selv den orale biofilm (plak) kan faktisk have en beskyttende effekt – fx i forbindelse med erosioner. Caries opstår, når biofilmen mister sin stabilitet og sin mangfoldighed, hvilket fx sker ved sukkerindtag. Det er altså ikke plakken i sig selv, der er skurken. Inden for cariologien i dag har man fokus på biofilmkontrol snarere end plakfjernelse.

8

Tandlægen
– Er det ikke blot en akademisk diskussion? Raske mennesker kan sagtens tåle at ryge, og nogle kan tåle det hele livet. Derfor er det vel stadig en god idé at få alle til at stoppe. Er sammenligningen med tandtråden helt forkert?

Professoren
– Nej, det synes jeg ikke. Jeg forstår godt, at det kan være svært at tænke nyt. I gennemsnit tager det 10-15 år, før medicinske landvindinger får sit udslag i klinikken. Jeg respekterer alle kollegaers professionelle vurderinger, men det videnskabelige grundlag for vores praksis ændrer sig over tid. Ingen kunne i dag forestille sig at lave fyldninger forebyggende, men det er jo ikke længe siden, vi gjorde det på alle skolebørn ud fra devisen ”extension for prevention”.

Tandlægebladet
Tandlægebladet spurgte efterfølgende Franklin Læssøe om Svante Twetmans argumenter betyder, at han vil genoverveje sin praksis om at anbefale alle patienter at bruge tandtråd. Svaret lød:

 

Tandlægen
- Det kan jeg svare klart nej til. Og jeg tror heller ikke, at der er mange aktive tandlæger, der kan godtage hans akademiske udlægninger. De holder ganske enkelt ikke i det virkelige liv.

 

 

Kommentarer

1 Kommentarer

Jeg synes ikke Svante Twetmans udlægninger er akademiske - de er snarere udtryk for en stor grad af kompleksitet i sygdomsudviklingen i tænder og støttevæv. Hvis flere forstod denne kompleksitet ville det også være lettere at forstå hvorfor tandsygdomme burde være en naturlig del af et fuldt offentligt finansieret sundhedstilbud.
ANNONCE