24.02.2010 |SAMFUND & ARBEJDSLIV,  Af Gitte Almer Nielsen

»Jeg kan se, hvor meget der er gået tabt i rødvin og øl«

10-12 øl og et par flasker vin. Sådan så de værste dage ud for den midaldrende tandlæge, før han kom i behandling. Dermed er han én af de blot 23 tand-læger, der gennem syv år har benyttet Tryghedsordningernes Krisehjælp for at blive et afhængighedsproblem kvit. Det er alt for få, mener Tryghedsordningerne. Alle statistikker siger nemlig, der findes langt flere tand-læger med afhængighedsproblemer.

En majdag tilbage i 2003 bankede det på døren til Arnes sommerhus. Han var taget hjemmefra et par dage for at stresse af, og han ventede ikke gæster. Derfor blev han noget overrasket, da han åbnede døren og mødte to ansatte fra sin klinik samt en fremmed person på dørtrinnet. Og deres budskab var ikke til at tage fejl af:

– Det var barskt, og det kom som et chok. Jeg var taget i sommerhus for at stresse af nogle dage, og pludselig stod de i døren og konfronterede mig med mit alkoholmisbrug. Men jeg vidste jo godt, jeg havde et problem, så jeg forsøgte heller ikke at benægte det, fortæller Arne, der er klinikejer fra Jylland.

Arne er et opdigtet navn, fordi den tidligere alkoholiker ønsker at være anonym. Ikke fordi han er flov over sin fortælling, men for at skåne klinikkens omdømme.

I tiden op til konfrontationen var Arnes alkoholindtag eskaleret voldsomt, og på dage, hvor han ikke skulle på arbejde, røg der gerne 10-12 øl og en til to flasker vin indenbords. Han kunne derfor heller ikke skjule, at han havde et problem, når han mødte på arbejde – også selvom han aldrig rørte alkohol i arbejdstiden.

– Jeg ændrede jo opførsel og udseende i takt med min afhængighed. Min hud blev rødmosset, og jeg fik blodsprængte øjne. Og så havde jeg utrolig mange sygedage med dårlige undskyldninger, som jeg brugte for at blive hjemme og gemme mig og drikke. Heldigvis var jeg ikke kommet så langt ud, at jeg drak på arbejdspladsen, men hen mod slutningen måtte jeg en gang imellem have noget at styrke mig på om morgenen, husker Arne.

Den midaldrende tandlæge afviser, at hans afhængighed havde stor effekt på hans arbejde, men indrømmer, at der har været enkelte behandlinger af ringere kvalitet.

23 tandlæger behandlet for alkoholrelateret afhængighed
Den tredje mand, der dukkede op den dag i maj, var Jørgen Byrgesen, som er misbrugskonsulent i IOGT (International Organization of Good Templars), en verdensomspændende misbrugsbekæmpende organisation, som Tandlægernes Tryghedsordninger samarbejder med som en del af Krisehjælpen. En ordning, som medlemmer af Tandlægeforeningen tilbydes, og som sikrer, at tandlæger kan få op til otte gratis konsultationer med en af IOGT’s alkologer, og som også kan henvise til nogle af IOGT’s andre ydelser som fx terapiforløb og A-klubber.

Gennem de syv år, Tryghedsordningerne har samarbejdet med IOGT, har organisationen behandlet 23 tandlæger for afhængighedsproblemer, og i Tryghedsordningerne undrer man sig over, at der ikke er flere tandlæger, der har søgt hjælp.

– Vi har desværre meget få, der benytter sig af vores ordning. Umiddelbart virker det måske positivt, men på den anden side siger alle statistikker, at der findes flere tandlæger med afhængighedsproblemer end det antal, vi ser. Jeg tror bare, de gemmer sig andre steder i vores system, fx bag sygeerklæringer om depression, stress osv., mener Lena Hedegaard, souschef i Tryghedsordningerne.

Størsteparten får nyt liv efter behandling
Til gengæld har 90 % af de tandlæger, som Jørgen Byrgesen har haft i behandling, fået livet og livskvaliteten tilbage efter endt behandling. Det er typisk klinikejere, som han behandler, formentlig fordi de er udsat for større stress end ansatte tandlæger. Det er dog sjældent klinikejeren selv, der kontakter Tryghedsordningerne, men derimod kollegaerne, fordi de har mistanke om et afhængighedsproblem. Ofte er det netop kun en mistanke, og Jørgen Byrgesen oplever, at folk er meget i tvivl om symptomerne.

– Jeg blev på et tidspunkt kontaktet af en stor klinik med omkring 15 ansatte. Den ene halvdel af de ansatte troede, at ejeren havde en depression, mens den anden halvdel mente, at der var tale om et afhængighedsproblem, og det kan være svært at skelne. Overgangen er ofte flydende, og der følger tit en depression i kølvandet på et misbrug. Det er lidt ligesom hønen og ægget. Jeg bad dem derfor om at lægge mærke til symptomer og adfærd (se faktaboks, red.), og på den baggrund kunne jeg konkludere, at tandlægen havde et afhængighedsproblem, erindrer Jørgen Byrgesen.
Derfor vil alkoholkonsulenten også gerne opfordre til, at man kon-takter ham, hvis man har mistanke om, at en kollega har et afhængighedsproblem. Det er også en mulighed at kontakte Tryghedsordningerne, hvis man har en mistanke – uanset om man er familie, patient, samarbejdspartner eller kollega. Og når der først er taget kontakt til Tryghedsordningerne, kan det gå stærkt, da IOGT har pligt til at foretage en indledende visitation inden for 24 timer efter en henvendelse.

Familien havde ikke opdaget misbruget
Tilbage i sommerhuset den dag i maj gik det også stærkt, husker Jørgen Byrgesen.
– Tandlægen indrømmede med det samme, at han havde et problem, hvilket faktisk er meget typisk. Jeg har aldrig oplevet én, der ikke har erkendt, at han/hun drikker for meget. Ofte opleves det som en lettelse, at der endelig bliver sat ord på problemerne. Jeg fortæller også altid, at jeg selv har været ved at drikke mig ihjel – så ved de godt, at de ikke kan løbe om hjørner med mig, oplever Jørgen Byrgesen.

Han mener, at det er vigtigt, at behandlingen bliver sat i gang med det samme efter konfrontationen, og derfor ville han have Arne med på behandlingshjem med det samme – uden held. Arne ville hjem til sin familie og fortælle, hvordan tingene hang sammen. Familien havde nemlig ikke opdaget, at alkoholen havde taget styringen i hans liv – noget, som den dag i dag undrer ham og hans familie. Men næste morgen, da Jørgen Byrgesen trillede op foran hans hus for at køre ham til et behandlingshjem, var han klar.

– Jeg tilbragte seks uger på behandlingshjemmet i Nordjylland for at blive totalt afgiftet, hvilket ikke var særlig behageligt. Samtidig blev tingene også sat i perspektiv under opholdet, og jeg tænkte meget over, hvad jeg havde udsat mig selv og mine omgivelser for, fortæller Arne, der bl.a. også deltog i et terapiforløb under opholdet samt fik undervisning i alkohols skadevirkninger.

Tiden blev dog også brugt til at tænke over det liv, der ventede uden for behandlingshjemmets mure. Ifølge Arne var det nemlig ikke så meget udfordringen i ikke at drikke, der bekymrede ham. Det var nærmere at skulle se livet i øjnene igen og at skulle ændre dagligdagen og rutinerne.

Tillid efter misbrug er en udfordring
Arnes behandlingsforløb var derfor langtfra afsluttet, da de seks uger på behandlingshjemmet var overstået. At tro det ville da også have været alt for naivt, mener han.

I kølvandet på behandlingsopholdet fulgte bl.a. mentale nedture, hvor Arne bearbejdede det psykiske efterspil af afhængighedsproblemet, og familien valgte også at gå til samtalerunder hos IOGT for at få talt forløbet igennem.

Samtidig kom Jørgen Byrgesen også hyppigt forbi, og netop den kontakt er, ifølge Arne, årsag til, at den første tid trods alt gik godt. Én af de ting, som alkoholrådgiveren prædikede, var, at han for alt i verden skulle undgå stress. Resultatet kunne nemlig være den nemme løsning: Flaskerne. Derfor reducerede Arne timerne på klinikken og oplevede til sin egen overraskelse, at han var langt mere effektiv og lavede mere end før, hvor han følte sig udbrændt og trist.

– Tilliden mellem mine medarbejdere og mig blev genopbygget forholdsvis hurtigt. De oplevede, at det var en anden person, der kom tilbage, og de kunne jo også se, at jeg fik noget fra hånden. Men det var også vigtigt for tilliden, at jeg var åben og fuldstændig ærlig omkring forløbet, fortæller Arne, der ikke mener, at han har mistet patienter pga. sit afhængighedsproblem. Simpelthen fordi forløbet gik så stærkt, at patienterne ikke nåede at opdage det.

Netop temaet tillid er enormt vigtigt, når Jørgen Byrgesen besøger klinikker og taler om, hvordan personalet skal håndtere, at chefen eller en ansat kommer tilbage efter endt behandling for et afhængighedsproblem. Han anbefaler, at kollegaerne fokuserer på nuet og har tillid til, at det nok skal fungere. Og det gør det som regel også. Ikke mindst fordi Jørgen Byrgesen fortsætter med at have tæt kontakt med de personer, han har haft i behandling.

– Jeg fortsætter med at have kontakt til folk, til de er helt stabile, uanset om det drejer sig om år. Hvis de så meget som overvejer at snyde, kan jeg høre det på et splitsekund. Jeg har jo selv været der, siger han.

Et liv uden alkohol

I dag er alkohol ikke længere en del af Arnes liv. Han valgte at kvitte de våde varer fuldstændigt, mens andre vælger at have et minimalt forbrug – en beslutning, der ikke ligefrem fylder op i hans tanker. Tværtimod.

– Jeg kan se, hvor meget der er gået tabt i rødvin og øl. Det var et liv, der var fattigt på oplevelser. Tilværelsen fungerer fortræffeligt uden alkohol, og jeg har langt mere energi til at foretage mig en masse ting som at gå til sport og på museer, fortæller Arne.

Derfor er det også med taknemmelighed, at han tænker på de kollegaer, der gennem et år undrede sig over chefens opførsel og til sidst reagerede.

– Det var stærkt af dem at gøre det, og det har jeg også klart givet udtryk for over for dem. Jeg er meget glad for deres handling, slutter klinikejeren.

Redaktionen er bekendt med Arnes rigtige navn.

---

Henvendelser om afhængighedsproblemer
Man kan kontakte Tryghedsordningerne eller misbrugskonsulent Jørgen Byrgesen, IOGT med en mistanke om en kollegas afhængighedsproblem – også uden i første omgang at fortælle, hvem vedkommende er. Det er også muligt at bevare anonymiteten over for den kollega, der har et afhængighedsproblem og skal konfronteres.
Jørgen Byrgesen kan kontaktes på mobil 61 10 72 05.

---

Tegn på et afhængighedsproblem
Personer med et afhængighedsproblem ændrer adfærd. De bliver af og til mere nervøse, opfarende og undgår helst øjenkontakt. Mange begynder at have problemer med at klare arbejdet, hvor flere sygedage og isolation ofte bliver konsekvensen.

Pupillerne er gerne udvidet, næsen blå, og de lugter af pastiller, der skal dække over alkohollugten. Kvinder begynder ofte også at bruge meget makeup for at dække over de fysiske forandringer.

Mange vil finde på undskyldninger for at gå hjem eller fx at skulle ned i kælderen eller i det hele taget at gå en tur væk fra klinikken. Hvis man derfor har mistanke om, at en kollega har et afhængighedsproblem, bør man sætte sig ned og vurdere, om personen har ændret adfærd.

Kilde: Misbrugskonsulent Jørgen Byrgesen, IOGT.

---