28.01.2010 |SAMFUND & ARBEJDSLIV,  Af Trine Ganer Send samfund & arbejdsliv til ... Udskriv samfund & arbejdsliv

Konkurrenceretsadvokat: Din kollega er din konkurrent

Tandlæger skal huske, at de er hinandens konkurrenter – og det er ulovligt at diskutere priser med sin konkurrent. Advokat Morten Kofmann afklarer de konkurrenceretlige regler oven på Ekstra Bladets videregivelse af anklager om lokalt priskartel blandt en gruppe tandlæger i Kalundborg.

Morten Kofman, advokat og partner i Kroman Reumert: » Tænk på, hvordan du selv ville have det, hvis du havde indhentet tilbud fra flere murerfirmaer, og så
Morten Kofman, advokat og partner i Kroman Reumert: » Tænk på, hvordan du selv ville have det, hvis du havde indhentet tilbud fra flere murerfirmaer, og så
Selv om man er gode kollegaer, og måske endda private venner, er man konkurrenter.

I alt fald hvis man ser på det med Konkurrencestyrelsens øjne. Og konkurrenter må ikke snakke priser med hinanden. Det fastslår advokat og partner i advokatfirmaet Kromann Reumert Morten Kofmann oven på Ekstra Bladets omtale af et påstået priskartel blandt tandlæger i Kalundborg.

Tandlægeforeningen har intet kendskab til, at der skulle være indgået aftaler om priser blandt danske tandlæger lokalt – hverken i Kalundborg eller andre steder. Alligevel har omtalen affødt et behov for at præcisere reglerne, og Tandlægeforeningen har bedt Tandlægebladet lave et interview med Morten Kofmann, i hvilket han afklarer, hvad man må, og hvad man ikke må i henhold til konkurrenceloven.

– Konkurrencestyrelsen er meget opmærksom på tilfælde, hvor der foregår en ensretning af prisniveauet inden for en branche, forklarer Morten Kofmann.

En aktuel sag mod en gruppe dyrlæger i Århus illustrerer pointen. Her mener bagmandspolitiet, at syv dyrlægeklinikker har overtrådt konkurrenceloven ved igennem en årrække at have aftalt priser og dermed hindret fri konkurrence. Sagen behandles af retten i Århus.

Varsling af prisændringer ulovligt
Det er dog ikke kun deciderede aftaler om priser, der er ulovlige. Også varsling af kollegaer, før eller efter man foretager prisændringer, vil være i strid med konkurrenceloven. Det kan fx være en tandlæge, der fortæller sine lokale tandlægekollegaer, at han har planer om at sætte prisen op på en kronebehandling. At det skulle være ulovligt, kan måske umiddelbart virke underligt, da det som bekendt ikke kræver mere end et par klik på Sundhed.dk at orientere sig om konkurrenternes priser og ændringer i samme. Men der er en forskel, forklarer Morten Kofmann.

– Det handler i bund og grund om, at det ikke er tilladt at fjerne usikkerheden omkring, hvad konkurrenterne gør. Sidder en gruppe tandlæger sammen til et møde i det lokale tandlægeselskab, og én fortæller, at han har planer om at sætte priserne op i næste måned, giver det jo i princippet de andre vished om, at de trygt kan gøre det samme. Også selv efter at man har foretaget prisændringen, skal man afholde sig fra at orientere sine kollegaer. Man må altså ikke på nogen måde bidrage til konkurrenternes informationsindsamling, siger han.

Det gælder også, hvis man fx koordinerer indkøb af »teknik« i Østen. Man må gerne købe ind sammen og dermed opnå en besparelse, men man må ikke drøfte, hvilken indflydelse det vil få for den pris, som patienten skal betale.

Man skal tage aktivt afstand

End ikke når man er nået til den uformelle snak over kaffen til et møde i tandlægeselskabet eller kvalitetscirklen, er det tilladt at tale om priser.
End ikke når man er nået til den uformelle snak over kaffen til et møde i tandlægeselskabet eller kvalitetscirklen, er det tilladt at tale om priser.
End ikke når man er nået til den uformelle snak over kaffen til et møde i tandlægeselskabet eller kvalitetscirklen, er det tilladt at tale om priser. Skulle man komme i den situation, at snakken ved sådan en lejlighed er faldet på priser, er det ikke tilstrækkeligt blot at »hente en kop kaffe, mens snakken foregår«, hvis man vil undgå at blive omfattet af eventuelle efterfølgende anklager om brud på konkurrenceloven. Har man overhørt kollegaerne tale om priser, er man medskyldig, medmindre man eksplicit har bedt samtalen ophøre, og hvis ikke dette er sket, har forladt mødet med den begrundelse, at man ikke vil deltage i ulovligheder.

– Man har set flere eksempler på, at virksomheder er blevet dømt, selv om de afviser at have medvirket til prisaftalerne. Hvis man har været til stede, mens aftalerne er indgået, kan man ikke komme bagefter og sige, at man bare kiggede ned i bordet og tænkte på noget andet. Den går ikke. Man skal aktivt tage afstand, siger Morten Kofmann.

Det samme gælder, hvis korrespondancen foregår via e-mail. Her er det ikke nok blot at trykke på delete-tasten, hvis man får en mail fra en kollega, hvori vedkommende fx informerer om planlagte prisstigninger. Man skal sende svar rundt til alle, hvor man gør opmærksom på, at det, der foregår, er ulovligt, og at man gerne vil frabede sig den slags e-mails.

Folk bliver ofte overraskede over, hvor strikse reglerne er på området, men det handler i sidste ende om at sikre forbrugerne reelle og fair priser, forklarer Morten Kofmann.

– Tænk på, hvordan du selv ville have det, hvis du havde indhentet tilbud fra flere murerfirmaer, og så du senere fandt ud af, at de havde koordineret priserne, siger han.

Straffen for en forseelse af denne type vil, ifølge Morten Kofmann, typisk være en bøde i størrelsesordenen 200.000-400.000 kr.


Fakta: Anklager om karteldannelse i Ekstra Bladet
I Ekstra Bladet den 30. december 2009 kunne man læse en navngivet tandlæge anklage sine tandlægekollegaer i Kalundborg for karteldannelse.
Ifølge avisens kilde mødtes byens tandlæger fast en gang årligt og aftalte mindstepriser på deres behandlinger, ligesom man havde en indbyrdes aftale om ikke at reklamere.

Ekstra Bladet skriver videre, at Konkurrencestyrelsen og statsadvokaturen p.t. efterforsker anklagerne.

Det skal bemærkes, at Tandlægeforeningen, herunder Tandlægebladet, ikke er bekendt med, at der skulle være indgået aftaler om priser blandt danske tandlæger lokalt – hverken i Kalundborg eller andre steder i landet.



Fakta: Det er ulovligt at tale priser med …
• kollegaen fra naboklinikken, selv om man er private venner, spiller golf sammen etc.

• kollegaen, som man deler fællesskabspraksis med, hvis man har hver sin tandlægevirksomhed. Med andre ord: Kollegaen er i Konkurrencestyrelsens øjne en konkurrent, når I ejer hver jeres virksomhed – selv om I deler adresse, reception og personale.

• ægtefællen, hvis denne er praktiserende tandlæge på en anden tandklinik.


Whistleblower går fri
Når myndighederne bliver opmærksomme på pris­aftaler mellem konkurrenter inden for en bestemt branche, skyldes det oftest, at en kollega eller ansat har henvendt sig til politiet eller Konkurrencestyrelsen – en såkaldt whistleblower.

Det er også tilfældet i den aktuelle sag fra Kalundborg, hvor en tandlæge, ifølge Ekstra Bladet, har meldt sine kollegaer til Konkurrencestyrelsen.

Ifølge relativt nye regler på området fritages en whistleblower som udgangspunkt for anklager i disse sager.

 

 

Udskriv samfund & arbejdsliv
Send samfund & arbejdsliv til ...

Din kommentar

"Konkurrenceretsadvokat: Din kollega er din konkurrent" af Trine Ganer

Har du lyst til at kommentere denne artikel, så skriv her.

Navn:
E-mail:
Kommentar: 
  

Afstemning

Bliver de kommunalt ansatte klemt i kravet om efteruddannelse?

Søger du noget bestemt ?

Find det du leder efter med et søgeord og en kategori.