08.05.2008 |Tandlæge og samfund,  Af Hanne Bros

En uformel hård negl

Joakim Lilholt tiltrådte som direktør på fuld tid i Tandlægeforeningen den 1. maj. Han ser alle foreningens medlemmer som aktionærer, der til enhver tid skal kunne se værdien af deres medlemskab

Kendskabet til tandlægernes arbejdsforhold kan direktør Joakim Lilholt tage med fra den ene direktørstol til den næste. På arbejdernes internationale kampdag, den 1. maj, tiltræder han stillingen som direktør i Tandlægeforeningen. Han er dog tyvstartet i løbet af foråret, hvor han har delt sin tid mellem Tandlægeforeningen og Tandlægernes Tryghedsordninger, hvor man nu har fundet hans afløser.
Joakim Lilholts baggrund i en intellektuel og klassisk borgerlig familie fornægter sig ikke, når han skal interviewes. Han citerer hjemmevant og sikkert franske filosoffer; Marx, Mao og Immanuel Kant, når han skal finde billeder til at illustrere sine holdninger.
Omvendt hører gloser som »super« og »cool« også med i ordforrådet, når han skal udtrykke umiddelbar begejstring eller anerkendelse. Han går ulasteligt klædt i jakkesæt, moderne briller, skjorte, slips og blankpudsede sko, når han er på arbejde, men du kan også finde ham næsten offline i kolonihaven på Amager med stråhat og havehandsker.

Effektiv service
Som direktør i Tandlægeforeningen ser Joakim Lilholt klart sin rolle som en person, der skal skabe resultater. Ligesom tandklinikker arbejder med kvalitetssikring, skal han også kvalitetssikre Tandlægeforeningen, så alle arbejdsgange og procedurer bliver dokumenteret. Det skulle gerne give tid til mere og bedre medlemsservice og individuel rådgivning.
– Ligesom man taler om »shareholder-value« for aktionærer, vil jeg lægge vægt på, at medlemmerne ser medlemskabet som en værdi. Vi skal ikke være en omklamrende organisation, men nærværende og relevant, siger Joakim Lilholt.
Ud over kvalitetssikringen vil han også have hele it-området analyseret, så der bliver en bedre sammenhæng mellem indhold og form.
– Jeg skal jo passe på kontingentkronerne, så jeg bliver også nødt til at se på, om alle har nok at se til – det er jo ikke en hyggeklub, jeg er sat til at administrere. Nogle vil kalde mig en hård negl – sådan opfatter jeg ikke mig selv, men jeg forstår godt, at det kan lyde sådan, når jeg skal sidde her og formulere mine holdninger, siger han.
Den nye direktørs styrke, men også akilleshæl, er, at han kommer fra en direktørstilling i Tandlægernes Tryghedsordninger. Derfor kender han tandlægerne og deres arbejdsvilkår, men alligevel er der meget, han rent organisatorisk ikke kender til endnu. Én ting er der dog ikke tvivl om: Han glæder sig til at lede huset i Amalie-gade.
– Jeg vil arbejde på at gøre sekretariatet til en spændende og sjov arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade for at være. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan tiltrække og fastholde de dygtigste folk. Og det er hele forudsætningen for, at vi kan servicere foreningens medlemmer på det højest mulige niveau, forklarer en entusiastisk Joakim Lilholt, der gerne citerer Karl Marx. Hans teori om ejerskab til produktionsmidlerne holder, fordi i hvert fald vidensarbejderne har overtaget produktionsapparatet.

Netværkeren
Selvom Joakim Lilholt straks påpeger, at ordet »netværker« er en forslidt kliché, er man ikke i tvivl om, at han selv bevidst bruger netværk. På tandlægernes Årskursus i Bella Center er der mange nik og små hilsner undervejs i interviewet i den centrale hal.
– Det er udmærket at være en hardcore jurist, men du skal også kunne fungere med andre mennesker. Medarbejderne skal vide, hvor vi skal hen, siger han.
Til hans netværk hører angiveligt også kongefamilien, men det ønsker han overhovedet ikke at kommentere på. Til gengæld taler han gerne glad og længe om sin familiebaggrund. Hans far har bl.a. tegnet et nyt kolonihavehus i gammel stil til familiens grund i Haveforeningen Strandbo ved Amager Strandpark. Herude er der ingen computer, og mobilen kan næsten komme på lydløs.
– Hvordan vil medlemmerne mærke, at de har fået en ny direktør?
– Umiddelbart tror jeg ikke, at de mærker noget med det samme, men jeg vil forsøge at inddrage medlemmerne. Jeg vil skabe en udefra og ind-kultur, så vi altid spørger os selv: Laver vi værdi for medlemmerne? Jeg ønsker færre hænder på sagerne, gerne med hurtigere og tydeligere svar til følge, siger Joakim Lilholt.

Alle arbejder i Front Office
Han fremhæver selv Front Office som et godt eksempel.
– I princippet skal alle medarbejdere føle, at de arbejder i Front Office, siger han for at illustrere, hvordan han ønsker at gøre hele sekretariatet endnu mere orienteret mod medlemsservice.
Joakim Lilholt vil gerne være en synlig leder – men det bliver ikke med hilsepligt.
– For mig er synlig ledelse, at medarbejderne ved, hvad jeg står for og tør tage beslutninger, også når jeg ikke er til stede. En af mine tidligere svenske kollegaer lærte mig at sondre mellem »leader« og »manager« – lederen vil du følge, mens manageren blot er en avanceret bogholder, der kontrollerer håndfaste uprioriterede mål, såsom mødetid. Man kan jo spørge sig selv, hvilken form for chef man selv ville ønske sig, slutter Joakim Lilholt.

Der er tiltrædelsesreception for den nye direktør fredag den 13. juni. Se i øvrigt s. 574.

---

BLÅ BOG
Joakim Lilholt, 43 år.
Bor i det indre København og er gift med Mia Davidsen Siesbye. Sammen har de Aksel på ni år og Ditlev på syv år, der går på Krebs’ Skole.

Karriere:
• studerede teologi 1984-1986,sagsbehandler i Statsanstalten for Livsforsikring 1986-1989,
• juridisk kandidat fra Københavns Universitet med en afstikker til Edinburgh 1989-1995,
• skrev specialeafhandling i medicinsk jura,
• advokatfuldmægtig 1995-1998 hos privat advokatfirma samt Tryg (senere fusioneret med Nordea Liv & Pension),
• planlægningschef 1998-2000,
• sekretariatschef 2000-2002,
• forfremmelse i Nordea Liv og Pension til underdirektør 2002-2004,
• direktør i Tandlægernes Tryghedsordninger 2004-2008.