ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Regenerativ endodonti. Epigenetisk modulering af pulpaceller

ABSTRACT

Oversigtsartikel Dato: 08.07.2020

Bevarelse af sundt pulpavæv og forebyggelse af apikal parodontitis står centralt i faget endodonti.

Selv om pulpa er i stand til at komme sig efter skade eller kraftig irritation, har behandling af eksponeret pulpavæv traditionelt været uforudsigelig.

Fremkomsten af nye biomaterialer til pulpaoverkapning har sammen med forøget indsigt i pulpabiologi og regenerative processer ført til ny optimisme vedrørende behandling af eksponeret pulpavæv; men vores viden om cellulær regulering af inflammation og heling i pulpa er stadig mangelfuld.

Epigenetisk modulering af de molekyler, der indpakker DNA-molekylet, og virkningen af ikke-kodende RNA har vist sig at stå centralt i flere nøgleprocesser inden for vital pulpabehandling, herunder reproduktion af stamceller og regulering af mineraliserede vævs udvikling og heling.

Terapeutisk anvendelse af farmakologiske hæmmere af epigenetiske processer, som fx DNA-metyltransferaser og histondeacetylaser, har fremmet helingsprocesser i pulpacellepopulationer.

Denne artikel fokuserer på en analyse af betydningen af epigenetiske modifikationer for kontrol af pulpacellefænotyper og på mulighederne for at anvende epigenetiske modifikationer som led i en behandlingsstrategi.

Klinisk perspektiv
Fremskridt inden for udvikling af dentale biomaterialer har sammen med konceptet minimalt invasiv tandpleje ført til øget interesse for at skabe pålidelige behandlinger, der sigter på at bevare levende pulpavæv. Vores viden om de genetiske og epigenetiske mekanismer, der kontrollerer pulpas mineralisation, inflammation og regeneration, er dog stadig mangelfuld. Epigenetiske modifikationer har vist sig at spille en central rolle i flere af de processer, der kontrollerer regenerationen, og måske rummer de nøglen til næste generation af biomaterialer, der er rettet mod cellulære processer.