ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Oversigtsartikel:

Orofaciale smerter, der minder om primære hovedpinetilstande: Et overblik over det nyeste medlem i familien af orofaciale smerter

ABSTRACT

Oversigtsartikel Dato: 11.05.2021

Hovedpinetilstande, der involverer ansigtsregionen, er relativt almindelige, men udgør alligevel en diagnostisk udfordring, især hvis patienterne kun har smerter i ansigtet eller mundhulen. Vigtige kendetegn, som man skal være opmærksom på i differentialdiagnostik mellem hovedpinetilstande i ansigtet og andre former for orofacial smerte, er det tidsmæssige mønster samt forekomst af ledsagesymptomer som kvalme, opkast, fotofobi og fonofobi samt autonome symptomer som ptose (hængende øjenlåg), miosis (lille pupil), tåreflåd og næseflåd. 

Opmærksomhed på disse forhold kan forebygge unødvendige indgreb som rodbehandlinger, ekstraktioner, fyldninger, ortodontisk behandling og kæbekirurgiske behandlinger, som konsultation hos tandlægen ellers let kunne føre til. Erkendelsen af disse tilstandes eksistens har ført til, at de er blevet optaget i International Classification of Orofacial Pain (ICOP) under navnet Orofaciale smerter, der minder om primære hovedpinetilstande. Formålet med denne artikel er at præsentere en oversigt over den litteratur, der omhandler disse tilstande 

Klinisk relevans

Hovedpinetilstande, der manifesterer sig i ansigtsregionen, kan forveksles med de mange forskellige andre typer af ansigtssmerter, og det er derfor sandsynligt, at patienter med sådanne lidelser vil henvende sig til deres tandlæge. Den beskedne litteratur, der findes om emnet, tyder på, at disse patienter ofte vil ende med at få foretaget invasive tandbehandlinger som rodbehandling eller ekstraktion, fordi de fleste tandlæger ikke er bekendt med disse tilstande. Det er derfor yderst vigtigt, at tandlæger bliver opmærksomme på tilstandene, afstår fra unødvendig behandling og henviser patienterne til afdelinger med særlig erfaring i behandling af hovedpine eller orofaciale smertetilstande.

Emner