Hvilken røntgenundersøgelse skal du bruge ved ansigtssmerter?

Relevante billeddiagnostiske metoder

• Intraorale røntgenoptagelser og panoramaoptagelser er stadig de mest anvendte metoder i forbindelse med smerter i ansigtsregionen; men i de senere år har også CBCT (Cone Beam Computed Tomography) og MRT (magnetresonanstomografi) vundet indpas.
• CBCT er en tredimensional røntgenundersøgelse, der især er velegnet til hårdtvævsdiagnostik. Metoden er som andre metoder, der udnytter ioniserende stråling, forbundet med visse risici.
• MRT er velegnet til diagnostik af blødtvævsforandringer. Metoden er baseret på radiobølger og magnetfelter og har ingen kendte skadevirkninger.

CBCT og MRT kræver henvisning til røntgenafdeling eller til en kollega med særlig uddannelse og erfaring i anvendelse af metoderne.

Tandpine

Bite-wings er velegnede til diagnostik af caries, mens periapikale optagelser bliver anvendt til diagnostik af forandringer i det marginale og periapikale knoglevæv. Du skal være opmærksom på, at der er en vis risiko for underdiagnosticering af både caries og knogleforandringer ved intraorale røntgenoptagelser.

Panoramaoptagelse kan være indiceret, hvis smertebilledet er uklart, og du ønsker oversigt over et større område. Panoramaoptagelser er ikke egnede til cariesdiagnostik, og der er stor risiko for underdiagnosticering af knogleforandringer.

Risikoen for overdiagnosticering af knogleforandringer er derimod lille både ved intraorale optagelser og panoramaoptagelser.

CBCT kan være et supplement til intraorale røntgenoptagelser ved diagnostik af periapikale forandringer. Det kan derfor være relevant at henvise til CBCT, hvis din patient har vedvarende symptomer på periapikal sygdom, og du ikke kan se nogen forandringer på intraoral røntgenoptagelse. Der forekommer dog også falsk positive fund på CBCT, så det er vigtigt også at inddrage kliniske symptomer, før du beslutter dig for en behandling.

Det er vanskeligt eller ofte umuligt ved røntgenundersøgelse, herunder CBCT, at skelne mellem inflammation, cystedannelse og arvævsdannelse i det periapikale område. Røntgenundersøgelse kan heller ikke sige noget om pulpas tilstand.

I sjældne tilfælde, hvor det trods grundig klinisk og radiologisk undersøgelse ikke er muligt at finde årsagen til tandpine (såkaldt atypisk tandpine), kan MRT eventuelt give oplysning om, hvorvidt smerten skyldes inflammation.

Smerter i tyggemusklerne

TMD giver sig ofte til udtryk ved smerter i tyggemusklerne. Der er ingen indikation for billeddiagnostik ved denne tilstand.

Kæbeledssmerter

Discusdisplacering
Discusdisplacering forekommer med og uden reduktion (tilbagebevægelse) af discus i kæbeleddet under mundåbning.

Discusdisplacering med reduktion (knæk i kæbeleddet) giver normalt ikke anledning til billeddiagnostik. Kun i de tilfælde, hvor konventionel behandling ikke giver noget resultat, og diagnosen er usikker.

Ved discusdisplacering uden reduktion flytter discus sig ikke længere under gabning, og derfor ophører knæklydene; men til gengæld er gabeevnen pludselig kraftigt nedsat. Du kan diagnosticere tilstanden klinisk med relativ stor sikkerhed, og billeddiagnostik er kun påkrævet, hvis du vil være helt sikker på diagnosen fx inden et planlagt kirurgisk indgreb i kæbeleddet.

Du kan diagnosticere discusplaceringen ved hjælp af MRT. Metoden har en høj diagnostisk sikkerhed, men er dyr og kræver henvisning til en billeddiagnostiskafdeling. Det er derfor mest praktisk først at henvise patienten til udredning hos en specialtandlæge i kæbekirurgi eller en kollega med særlig kompetence inden for bidfunktion og lade vedkommende tage stilling til, om der er behov for MRT.

Degenerativ ledlidelse
Degenerativ ledlidelse (artrose) medfører langsomt progredierende ledforandringer med såvel vævsdestruktion (erosioner) som nydannelse af knoglevæv (osteofytter). Tilstanden giver karakteristisk ledlyd (krepitation).

Du stiller først og fremmest diagnosen på de kliniske symptomer, men du kan eventuelt supplere den med CBCT, der kan afsløre knogleforandringer som subchondrale cyster, erosioner, skleroseringer og osteofytter. Det er ikke altid, de radiologiske forandringer er så udtalte, som man vil forvente ud fra patientens smertebillede, og omvendt kan der også forekomme artroseforandringer i kæbeleddet hos personer uden kliniske symptomer.

Artritis
Kæbeleddet kan blive ramt af mange forskellige slags artritis, fx reumatoid artritis, juvenil idiopatisk artritis, psoriasisartritis og infektiøs artritis, som alle medfører vævsdestruktion.

Omkring 1 % af befolkningen lider af reumatoid artritis. Den inflammatoriske proces rammer vævene i leddene og medfører smerter. Diagnosen stiller du på anamnese, kliniske fund og reumatologiske tests. Røntgenundersøgelse viser ikke altid ossøse forandringer i tidlige stadier af sygdommen. I mere fremskredne stadier vil du på CBCT finde samme type forandringer som ved artrose; men de resorptive processer dominerer med store erosive forandringer. MRT kan påvise inflammatoriske forandringer tidligere end CBCT. Ved mistanke om artritis kan billeddiagnostik være indiceret til belysning af destruktionernes omfang og til vurdering af behandlingseffekt.

Frakturer
Ved mistanke om fraktur i kæbeleddet skal patienten henvises til en kæbekirurgisk afdeling, som vil sørge for de nødvendige røntgenundersøgelse, typisk en panoramaoptagelse.