Dato: 11.09.2017
Udskriv denne side
Strålebehandlede patienter:

Det skal du være opmærksom på

En bestrålet kæbe er altid en bestrålet kæbe og kræver derfor ekstra forsigtighed hele livet. Få overblik over, hvad du bør være opmærksom på, når du behandler en patient, som har fået strålebehandling i hoved-halsområdet. Guiden er baseret på et faktablad fra Internetodontologi.se.

Tekst:
Illustration:
Claus Lunau

Guiden er baseret på et svensk faktablad fra Internetodontologi.se

Strålebehandling indgår i behandlingen af de fleste tilfælde af cancer i mund og svælg, typisk med dosisniveauer på 68-70 gray (Gy). Patienter, som gennemgår strålebehandling, får ofte bivirkninger, som påvirker mundhulen på kort såvel som på langt sigt.

Udredning

Inden strålebehandling påbegyndes, gennemføres en grundig odontologisk undersøgelse, som bl.a. omfatter røntgenstatus, måling af stimuleret saliva og måling af gabeevnen. 

Mucositis. Skyldes skader på overfladeepitelet og begynder ofte to uger efter starten på strålebehandlingen og varer til to uger efter, at behandlingen er afsluttet. På grund af smerter kan patienten i denne periode have svært ved at spise, drikke og udføre normal mundhygiejne.
 

Akutte bivirkninger

Mundtørhed. Skyldes skader på kirtelepitelet. Tilstanden kan hos nogle patienter være permanent.
 

Sene bivirkninger

Trismus. Fibrotisering af tyggemuskulaturen kan medføre gradvis reduceret gabeevne.

Mundtørhed. Kronisk mundtørhed indebærer forøget risiko for cariesudvikling.

Sarte slimhinder. Patienterne har svært ved at spise syrlig eller stærkt krydret mad. De har desuden risiko for orale svampeinfektioner.

Risiko for osteoradionekrose. Karforsyningen kan være kompromitteret i bestrålet knoglevæv, og dermed svækkes også helingsmekanismerne. Ekstraktioner kan udløse nekrose.
 

Odontologisk behandling

Formålene med odontologisk behandling af strålebehandlede patienter er:

  • At bevare den orale funktion, så vidt det er muligt.
  • At minimere risikoen for fremtidige kirurgiske indgreb i bestrålet væv.
  • At minimere risikoen for fremtidig cariesudvikling gennem fluorprofylakse.
  • At optimere mundhygiejnen.
  • At motivere patienten til rygestop.

 

Ekstraktioner kan give problemer

  • Indicerede ekstraktioner foretages mindst to uger inden strålebehandlingen. Primær suturering anbefales.
  • Efter afsluttet strålebehandling bør ekstraktioner og andre kirurgiske indgreb altid ske i samråd med en specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi.

 

Kontrol efter strålebehandlingen

Man bør især være opmærksom på følgende forhold hos patienter, der har gennemgået strålebehandling:

  • Gabeevne. Da gabeevnen hos mange patienter forringes med > 20 %, er det vigtigt så tidligt som muligt at motivere til daglige gabeøvelser.
  • Spytsekretion. Ved nedsat spytsekretion anbefales relevante spyterstatningspræparater.
  • Cariesprofylakse. Patienten motiveres til livsvarig fluorprofylakse, herunder daglig mundskylning med 0,2 % fluorid.
  • Sårbare knogler og slimhinder. Vær opmærksom på, at den forringede karforsyning medfører forringet sårheling.

 

Antibiotika

Brug af antibiotika kan overvejes efter individuel vurdering af risikofaktorer.

Engangsdosis ved mindre indgreb som fx tandrodsrensning:

  • 2 g amoxicillin en time før behandlingen
  • I tilfælde af penicillinallergi gives i stedet 600 mg clindamycin en time før behandlingen.

Ved indgreb i knogle:

  • 1,6 g penicillin V 3x/dag i 5-7 dage.
  • I tilfælde af penicillinallergi gives i stedet 150 mg clindamycin 3x/dag i 5-7 dage.

     

Westin M. Odontologisk omhändertagande av patienter efter avslutad strålbehandling i huvud-halsområdet. www.internetodontologi.se (opdateret 2017-06-05)

Emner