10 ting du bør vide om erosioner

pH er ikke den eneste skurk, når det kommer til erosioner – faktisk findes der ikke et kritisk pH. Og rådet om at vente en time med tandbørstningen efter indtag af syreholdige læskedrikke kan du godt glemme. Det er to af budskaberne fra professor dr.med.dent. Adrian Lussi og DDS, MSc, ph.d. Thiago Saads Carvalho, førende eksperter i erosioner.
Få 10 bud på, hvad du bør vide om erosioner. 

Tekst:
Illustration:
Morten Voigt

1. Nuancer pH’s  skurkerolle

Man kan ikke bruge pH som rettesnor for, hvor erosiv en læskedrik eller madvare er. Faktisk kan man slet ikke tale om et kritisk pH, fordi der også er andre faktorer, der spiller ind. Yoghurt er et godt eksempel. Varianterne med frugt kan være meget sure, men den høje koncentration af calcium i yoghurt hæmmer demineraliseringen af tænderne, og derfor er yoghurt ikke erosiv på trods af en lav pH.  

2. Fanta er værre end Cola

En ting er pH og calcium – noget andet er drikkevarers bufferkapacitet. Tag fx Cola og Fanta. Begge har en pH på ca. 2,6, men Cola indeholder fosforsyre, mens Fanta indeholder citronsyre. Førstnævnte har en lavere bufferkapacitet, og derfor kan pH-værdien hurtigt stige til et mere neutralt niveau, mens citronsyre har en høj bufferkapacitet, og derfor forbliver pH lav i længere tid. Det betyder, at læskedrikke med appelsin og citrus, som indeholder citronsyre, er mere erosive end fx Cola. 

3. … Og juice er lige så slemt som cola 

Juice er sundt. I hvert fald på nogle måder. Når det kommer til erosioner, er det langtfra så sundt, som mange nok vil tro. Selv om appelsinjuice har en højere pH end Cola, så har det også en højere bufferkapacitet, og det betyder, at juices og Colas erosive potentiale er sammenligneligt – selvfølgelig alt afhængigt af mærke, tilsætningsstoffer og måden, de bliver drukket på.  

4. Pas på energidrikke

Energidrikke er lige så erosive som sodavand, og nogle mærker og typer kan faktisk være værre. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan energidrikke bliver brugt. Ofte bliver de blandet op med alkohol, og den blanding resulterer faktisk i en endnu lavere pH og gør dem endnu mere erosive. 

5. Drik bare danskvand ... altså den uden smag

For mange giver det god mening, at vand med kulsyre må være erosivt. Men danskvand er ikke mere erosivt end vand fra hanen, blot fordi det har bobler i. Vand indeholder masser af mineraler herunder calcium, og derfor er danskvand ikke erosivt. Samme budskab gælder dog ikke for danskvand tilsat smag. Smagsstofferne, fx citrus, vil nemlig medføre en lavere pH, og det gør produktet erosivt. 

6. Børst endelig bare tænder

Man kan roligt børste tænder efter indtag af syreholdige mad- og drikkevarer. Det viser epidemiologiske og kliniske studier. Remineraliseringen af den bløde emalje sker nemlig over længere tid, så uanset om man børster tænder eller ej, vil de erosive skader ske. Derimod ville det være uhensigtsmæssigt at undgå tandbørstning, fordi fluor beskytter mod caries.

7. Brug sugerør - men gør det rigtigt

Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man bruger sugerør, hvis man vil undgå erosioner. Faktisk kan forkert brug gøre mere skade end gavn. Sugerøret skal placeres langt tilbage i mundhulen, så væsken får så lidt kontakt med tænderne som muligt. Hvis det er placeret foran tænderne, vil det øge kontakten. På samme måde kan det øge risikoen for erosioner, hvis man skyller væsken rundt i munden. 

8. Skyl munden – det hjælper

En undersøgelse viser, at hvis man skyller munden med vand, efter man har indtaget en syreholdig væske, vil det øge pH i mundhulen. Derfor kan risikoen for erosioner blive reduceret, hvis man skyller munden med vand fem minutter efter, man har drukket en syreholdig væske. 

9. Man kan godt lide af refluks uden at vide det

Hvis det ikke er muligt at finde årsagen til syreskader, er det oplagt at rette mistanken mod refluks – også selv om patienten ikke har symptomer, da de kan lide af skjult refluks. Refluks kan give asymmetriske syreskader, og de vil være mere udtalte i den ene side af munden end den anden. 

10. Det skal du sige til dine patienter

  • Begræns indtaget af syre og sukker til fem enheder om dagen
  • Synk væsken med det samme og skyl den ikke rundt i munden
  • Vælg vand i stedet for erosive og cariogene læskedrikke
  • Børst dine tænder regelmæssigt og mindst to gange om dagen i to minutter
  • Rengør mellem tænderne med interdentalbørster
  • Brug tandpasta, der indeholder mindst 1.100 ppm fluorid
  • Patienter med tegn på erosive skader bør benytte tandpasta med tinfluorid

 

Læs også artiklen 'Consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry: 
Erosive tooth wear – diagnoses and management'
.

 

Kilder: 
Professor dr.odont. Adrian Lussi og DDS, ph.d. Thiago Saads Carvalho. Begge fra University of Bern, department of Preventive, Restorative and 
Pediatric Dentistry. Samt artiklen Carvalho TS, Colon P, Ganss C et al. Consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry: 
Erosive tooth wear – diagnoses and management. Clin Oral Invest 2015;19:1557-61. 

7 Kommentarer

Kære Gitte Almer Nielsen,

Kære Gitte Almer Nielsen, Dette indslag er desværre meget forvirrende og direkte vildledende for Danske tandlæger og deres patienter. Allerede i det første punkt fremføres det at pH ikke er en indikator for en læskedriks erosive potentiale. Til de læsere der ikke har gennemført Folkeskolens afgangsprøve kan jeg åbenbare at der findes to forskellige logaritmer. Den naturlige (ln) og 10-talslogaritmen (log). pH er knyttet til 10-talslogaritmen hvilket betyder at antallet af brintioner stiger en faktor 10 for hver enhed pH sænkes. Derfor er Cola med pH nær 2 omkring 100 gange så erosivt som f.eks. appelsinjuice med pH nær 4 (altså 2 enheders forskel). Da pH begrebet faktisk er en Dansk opfindelse (Søren Peter Lauritz Sørensen 1908) er det meget trist at så misforstået et budskab bliver bragt i et Dansk blad for fagfolk indenfor tandlægefaget. Generelt skal pH være mindre end 3 før en læskedrik udgør en reel risiko for tænderne. Punkt 2 er heller ikke korrekt. pH er 2,2 i Cola og 2,6 i Fanta er derfor IKKE værre for tænderne end Cola. Qua pH (pondus Hydrogenii) begrebets natur siger det jo sådan set sig selv. Men begge læskedrikke har potentialet til at forårsage syreskader på tænderne. Det er korrekt. Punkt 3 er heller ikke korrekt. En læskedriks bufferkapacitet har kun ringe betydning for dens potentiale til at lave syreskader og/eller tanderosion. Årsagen er at en læskedrik kun befinder sig i munden i ganske kort tid før den synkes og derfor bliver pH mere afgørende end bufferkapaciteten. I helt særlige tilfælde ved f.eks. mundtørhed kan varigheden af eksponeringen måske ”hypotetisk” blive så lang at bufferkapaciteten spiller ind, men det er særtilfælde og ikke noget der kan generaliseres om. Punkt 5 er heller ikke korrekt. For de smagsstoffer der anvendes i danskvand er som oftest ikke reel citronsyre, men fredelige smagsstoffer som ikke ændrer pH nævneværdigt. Børn og teenagere kan altså sagtens erstatte Cola og energidrikke med danskvand og også de varianter som smager af citron. Punkt 6 er helt forkert og direkte sundhedsskadeligt. Blødgjort emalje er specielt sårbart overfor mekanisk påvirkning. Menneskeemalje har normalt en hårdhed på omkring 400 kg/mm2 som ofte kan falde til 100 kg/mm2 efter indtagelse af læskedrikke. Men hårdheden kan genvindes bare man venter og jo længere tid man venter jo bedre. Et tydeligt eksempel på denne sammenhæng er de voldsomme slidskader på kindtænderne man ser hos patienter der af den ene eller anden årsag får mavesyre i munden samtidig med bruxisme. Punkt 8 er korrekt. Men er det realistisk at teenagerdrenge som sidder og spiller PC og drikke læskedrikke vil tage en ”pause fra spillet” for at gå ud på badeværelset og skylle mund (??) jeg tvivler meget på det. Dette råd kunne være relevant for udvalgte grupper med specielt stor risiko for tanderosion som f.eks. bulimipatienter. Men her ville jeg råde dem til at skylle mund i mælk dets kalk- og fosfatindhold er meget større end i drikkevand.

Kære Allan

Kære Allan Tak for din kommentar. Du har tydeligvis, på en række punkter, en divergerende opfattelse af erosioner i forhold til professor dr.med.dent. Adrian Lussi og DDS, MSc, ph.d. Thiago Saads Carvalho – de to forskere, som jeg har brugt som kilder til guiden. Du kan læse mere om deres opfattelse i konsensusrapporten ”Consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry: Erosive tooth wear – diagnosis and management”. Der er et link til rapporten på denne side under "læs også", ligesom den er bragt i seneste blad på side 232. Jeg vil opfordre dig til at indsende en faglig kommentar til bladet, da det er en faglig diskussion, du lægger op til. Et sådan indlæg vil naturligvis blive bragt i partshøring hos de to faglige kilder til guiden. Mvh. Gitte

Kære Gitte Almer Nielsen, de

Kære Gitte Almer Nielsen, de forskere du omtaler kommer fra Schweiz. Men Schweiz er et land med et helt andet tandsygdomsbillede end Danmark. Ydermere er nogle af de mest basale uorganiske og fysisk-kemiske begreber totalt misforståede. Det der kaldes buffer kapacitet er i virkeligheden et tandlægeligt mål som er bedre kendt under betegnelsen ” titratable acid”. Men ” titratable acid” er ikke bufferkapacitet. Bufferkapacitet er de defineret som dn/d(pH) = 2,303 (CA KA [H+] / (Ka + [H+])^2)) og knyttet til et bestemt pH interval. Udover denne totale forvirring forstår jeg heller ikke hvorfor Dansk Tandlægeforening ikke tager kontakt til nogle af de Danske tandlægeforskere, som på verdensplan har været med til at udvikle læren om såvel caries om tanderosion inden man uden videre bringer et ”misvisende og ukorrekt” indslag fra Bern? Om det giver noget formål at jeg taler med de to bag undersøgelsen tvivler jeg på. Jeg kan selvfølgelig godt forsøge at forklare det for dem, men jeg kan jo ikke forstå det for dem.

Kære Gitte Almer Nielsen, der

Kære Gitte Almer Nielsen, der har nu i seneste nummer af Tandlægebladet været yderligere debat om disse 10 råd mod tanderosion. Jeg synes det er en meget skarp og ”usaglig” kritik der rettes mod Ulla Pallesen. Hun har arbejdet med netop tanderosioner i årtier og har en stor ekspertise i fagområdet. Faktum er, at indenfor en kort tidshorisont er ”syrepåvirkning + mekanisk slid = voldsomt tandslid”, ”syrepåvirkning - mekanisk slid = moderat tandslid” og ”mekanisk slid - syrepåvirkning = moderat tandslid”. På samme måde gælder det for caries, her er ”biofilm + sukrose = voldsom caries”, ”biofilm - sukrose = lidt caries” og ”sukrose - biofilm = ingen caries”. Det ville være at sammenligne med problematikken omkring en ellers sund og rask 15-årig pige indlagt for feber, hævelse svarende til halsen og synkebesvær. Her ville der være 90% sandsynlighed for en svær tonsillitis og 10% for en parapharyngeal absces eller i værste fald cancer. Men er det det sidste vi skal fortælle pigens forældre først (??). NEJ - jeg mener at vi har et ansvar for at behandle og informere patienter og pårørende korrekt – og ikke forskrække eller vildlede dem. Alt andet kan være af ”videnskabelig interesse” men det er irrelevant i forhold til rutinebehandlinger i praksis.

Kære Allan,

Kære Allan, Tak for din kommentar. Den yderligere debat udspringer af Ulla Pallesens læserbrev. Som medie er vi forpligtede til at sende det i partshøring hos kilderne, som har svaret på Ulla Pallesens kritik, bl.a. med henvisning til foreliggende videnskabelig litteratur. Med venlig hilsen Nils-Erik Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

Kære Nils-Erik, du og jeg har

Kære Nils-Erik, du og jeg har været i videnskab i en menneskealder. Det er typisk trick at underbygge et videnskabeligt standpunkt med et utal af referencer. Men hvis ikke referencerne handler om det der rent faktisk er til debat bliver det jo bare et røgslør for at gøre den egentlige virkelighed utydelig. For der findes ingen kontante håndfaste kliniske beviser på noget som helst om dette fagområde. I mine øjne er det mere et udtryk for ønsket om at "beholde en kontorstol" end et ønske om en reel udvikling af "odontologisk viden". Det er trivielt og sørgeligt. Men når det så også indbefatter anbefalinger der er direkte sundhedsskadelige når det min grænse. I denne sag støtter jeg Ullas indlæg i TB 100%. Vi må vende blikket mod de områder af vores fag som rent faktisk kan nå langt, f.eks. det orale mikrobiom, stamceller og implanter og ikke fysisk-kemi som ligger 50 år tilbage. De bedste hilsener, Allan.

Punkt 6 er direkte forkert og

Punkt 6 er direkte forkert og sundhedsskadeligt. Man skal vente til at pH værdien er blevet højere igen, før man børster tænder. Jeg er også enig med Allan, da Schweiz og Danmark har forskellige tandsygdomsbilleder. Faktaboksen på side 918, dækker det bedre end de opstillede punkter. http://www.tandlaegebladet.dk/sites/default/files/articles-pdf/TB11-912-919.pdf